Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. „Meteor“ og meteorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
av det og navnlig stillet sig absolut avvisende overfor
tanken om en obligatorisk voldgift. Omtrent samtidig
anbefalte keiseren i en tale i Wiesbaden „det skarpslipte
sverd som den bedste garanti for freden". Alt dette maatte
ganske naturlig vække opmerksomhed. Den eneste, som
syntes at finde det hele i sin orden, var keiseren, og med
sin enestaaende evne til at vugge sig ind i alleslags illusioner,
er han naturligvis ikke et øieblik i tvil om, at det officielle
Europa følte akkurat det samme som han selv.
„Da jeg tiltraadte regjeringen," siger han i en tale t
1902 med en ny variation av de samme talemaater, som
han fremholdt ved ti-aarsjubilæet overfor arméen, „mødte
utlandet mig med en dyp, men ugrundet mistillid, da det
mente, at jeg stræbte efter de laurbær, som er krigens
resultat. Overfor denne mistro var det min opgave at
overbevise utlandet om, at den nye keiser og riget var
tilsinds at vie sin kraft til opretholdelse av freden. Denne
opgave trængte et stort spand av tid for at bli til
virkelighed . . . Utlandet er nu langt fra at regne os som
en-trudsel mot freden. Det har vænnet sig til at betragte os
som det mest klippefaste vern om den."
Med en slik misforstaaelse overfor alt, hvad der heter
kjendsgjerninger, er det ikke at undres paa, at han oplever
den ene politiske skuffelse efter den anden, og ser store
begivenheder fuldbyrdes paatvers av den keiserlige vilje.
I 1901 løsner Trippelalliancen i sine sammenføininger for
Italiens vedkommende, og den politik indledes, som senere
førte til Tripoliskrigen i 1911 og det endelige brud mellem
Italien og Tyskland vaaren 1915. I 1902 sluttes den
alliance mellem England og Japan, som stod sin prøve i
1914, og som for Tysklands vedkommende har ført til
tabet av Kiautschou. Uvilkaarlig mindes man Bismarcks
halvt spøkefulde alvorsord: „Kiautschou! Man maa vænne
sig til navnet. Det kan komme til at bli en langtækkelig
kautschuck for os." Alt dette ængster og irriterer, og
mere end nogensinde blir keiseren nødt til at tale høit
og meget.
io — Hammer: Wilhelm II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
