Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Nervøsiteten i system
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
helt forvundet frygten for „den gule fare". Professor
Knackfuss havde forlængst fuldendt sit kunstverk, og
keiseren havde ganske naturlig skjænket det til tsaren som
den, hvis mægtige arm naaet „dypt ind i Asien", og
som derfor fremfor nogen anden maatte ha sin
opmerksomhed henvendt paa den fare, som truet. At han ogsaa
evnet at betvinge den, var keiseren ikke et øieblik i tvil
om, og da krigen brøt ut mellem Rusland og Japan i
februar 1904, ventet han derfor en hurtig og fuldstændig
seier i Ruslands favør.
En række av omstændigheder — deriblandt den, at
Rusland kunde formindske sit troppetal i Polen til et minimum
og sende resten til Manschuriet, samtidig med at
russiske desertører over den tyske grænse blev returneret
til sit hjemlands militærmyndigheder, og tyske dampskibe
i stor utstrækning blev solgt til Rusland — tjente til at
fæstne den antagelse hos samtiden, at der skriftlig eller
mundtlig, direkte eller indirekte, bestod et forbund mellem
Rusland og Tyskland med brod ikke bare mot Japan,
men ogsaa mot England. Spørsmaalet har sin interesse
utover den daværende situation og maa tages med som
et moment i bedømmelsen av de begivenheder, som i
1914 gjorde det naturlig for Japan at stille sig i rækken
av Tysklands fiender.
Trods denne velvillige holdning fra Tysklands side,
som endog skaffet regjeringen adskillige ubehageligheder i
rigsdagen, gik begivenhederne sin uforstyrede gang i retning
av en katastrofe for den russiske politik i Østasien.
Keiseren fulgte denne utvikling med største opmerksomhed
og gav flere gange uttryk for sin deltagelse. „Ruslands
sorg er Tysklands sorg," telegraferte han vaaren 1904
ved efterretningen om, at slagskibet „Petropaulovsk" var
gaat paa en mine og sunket — en uttalelse, som den
samlede menneskehed kunde gjøre til sin, bl. a. fordi
den geniale kunstner, slagmaleren Verejtssjagin gik tilbunds
ved samme leilighed. Senere paa aaret — da
Viborgregimentet, som keiseren var knyttet til i egenskab av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
