Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Nervøsiteten i system
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
og for sig. Man fandt bare, at der var begaat en feil
ved, at Tyskland ikke var blit underrettet om
traktaten, før den blev undertegnet, og denne feil vilde man,
at Frankrige nu skulde gjøre god igjen ved sammen med
Tyskland at gaa med paa en konference om
Marokko-spørsmaalet i den utstrækning det vedkom ogsaa de øvrige
magter. Det var med andre ord et rent formelt spørsmaal,
som her blev reist paa den farligste og mest utfordrende
maate, og det var selvsagt, at der paa en eller anden kant
maatte finde et tilbaketog sted, hvis ikke Europa skulde
resikere at staa overfor en likefrem kritisk situation.
Der er ikke her anledning til at komme nærmere ind paa
de bekjendte begivenheder, som i de første dage av juni
1905 førte til, at den franske utenrigsminister Delcassé
gik ut av det daværende ministerium Rouvier. Det faar
være tilstrækkelig at nævne, at denne begivenhed overalt
i verden blev opfattet som en aapen erkjendelse fra
Frankriges side av at ha trukket det korteste straa i konflikten
med Tyskland. Det var utvilsomt ogsaa tilfældet. Allikevel
var det bare en teaterseier, vundet paa den tilfældige
omstændighed, at Frankrige i øieblikket befandt sig i en
isoleret stilling, fordi dets russiske forbundsfælle havde hentet
sig det nederlag i Østasien, som baade Delcassé og
Wilhelm den anden paa forhaand havde anset for en
umulighed. Der er neppe noget mere betegnende vidnesbyrd om
kortsyntheden inden de saakaldte ledende kredse i Europa,
end at denne øiebliks-optræden fra keiserens side blev
opfattet som et fremragende utslag av politisk statsklogt,
og at det blev profeteret endog i England, at keiserens
optræden i Marokko havde sikret Tyskland en førerstilling
i eropæisk politik for en lang fremtid.
Længe før utbruddet av verdenskrigen havde
begivenhedernes egen logik sørget for at gjøre denne ganske
overfladiske paastand til intet, og der er neppe noget mere
fældende bevis for den, end at det eneste, som nu er igjen
av den keiserlige Marokko-politik, er den fyrstetitel, som
von Bülow blev forlenet med utpaa sommeren 1905 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
