Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Foran verdenskrigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
vedblivende for at pleie og befæste fredelige og
venskabelige forbindelser til de øvrige magter."
Alt dette er utvilsomme vidnesbyrd om betydningen
av krisen i 1908 — kjendsgjerninger, som viser, at
keiserens optræden kunde ledes ind i et spor av større
selvbeherskelse, naar nationen for alvor vilde sætte noget ind
paa det. Men paa den anden side bragte 1909 en
begivenhed, som som var skikket til at vække bekymring,
fordi den viste, at keiseren ikke havde lært noget av
Algeciras-skuffelsen i 1906, da hele Marokko-flitteret fra
aaret i forveien blev pillet ned, og at han fremdeles var
av den opfatning, at de sterke ords politik var de, som
førte sikrest til maalet.
Det østerrig-ungarske monarki havde høsten 1908
mot alle forutsætninger annekteret Bosnien og Herzegovina.
Det var en begivenhed, som vakte almindelig opsigt verden
over, og som i næsten et halvt aars tid truet med at
fremkalde krig mellem Østerrige og Serbien. Et brud mellem
de to lande vilde efter alle autoriteters mening være
ensbetydende med en europæisk krig. Trippelententens
magter følte sig krænket paa det aller alvorligste, fordi
Østerrig-Ungarns optræden var ensbetydende med en
ophævelse av Berlinertraktaten av 1878 i en av dens
mest avgjørende bestemmelser og en utvidelse av den
østerrigske interessesfære paa Balkan. For Rusland, som
endnu var altfor medtat efter krigen med Japan, var
Østerriges optræden intet mindre end en utfordring. Men
da Rusland ikke havde nogen magtmidler til at sætte sin
vilje igjennem, blev Serbien praktisk talt staaende alene.
Resultatet var den bekjendte serbiske note av 31. mars 1909,
som i hovedsaken gaar ut paa, at Serbien formelt og reelt
anerkjender berettigelsen av den østerrig-ungarske annektion
av Bosnien og Herzegovina og lover for fremtiden at indta en
mere forsonlig holdning end hittil overfor sin store nabo.1
1 Det var et av Østerriges væsentligste anklagepunkter i noten
av 23. juli 1914, at Serbien i de par sidste aar havde sat sig ganske
utover noten av 1909.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
