Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Problemet Wilhelm II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
kjendsgjerninger, hvad der bare er fantastiske
forhaabninger, ser han det tyske folk fyldt av monarkiets aand —
slik at der ikke bare er nok til ham selv, men ogsaa en
reservebeholdning til disposition for andre. Hans
„dynastiske gjestevenner" vokser legemlig og aandelig til
overvældende dimensioner, og paa sit folks vegne forkynder
han hvad Tyskland føler. Ved en leilighed flere dage
efter avreisen av den nuværende tsar — en fordringsløs,
spædbygget mand — forsikret keiseren, „at de
allesammen endnu stod under indtrykket av hans ridderlige
helteskikkelse", og overfor kongen av Spanien uttalte han
nogen aar senere som sin faste overbevisning, „at det tyske
folk daglig forenet sig i bøn" for den unge hersker.
Ved at skrue det monarkiske begreb op til en slik
høide av overmenneskelighed; ved at føie sig som dette
begrebs yppersteprest hjemme og ute og ved maalbevisst
at indarbeide det i ord og gjerning er der naturligvis bare
ett skridt til at komme ikke bare i et personlig, men
endog i et likefrem familiært forhold til den Gud han
stadig paakalder. Siden Moses’ dage har verden ikke
været vidne til en lignende fortrolighed mellem Skaberen
og et av hans væsener, og likesom sit store forbillede
forkynder han høit og ofte — for at ingen skal være i
tvil og sige han ikke har hørt det — at mellem Gud og
ham i egenskab av konge og keiser — „den naadige Gud
°g )’ega — er et timelig og aandelig forbund, som gjør
ham sterk, og som gjennem ham strømmer
velsignelses-rikt utover hans folk med bud til hele den øvrige
menneskehed. Arm i arm med „vor allierte fra Rossbach og
Dannewitz" — under blikket av keiser Wilhelm den store
og hans paladinere, som skuer ned fra sin himmel, har
han i en aarrække gaat løs paa livet med et overmaal
av tillid — Optimist durch und durch, som han siger om
sig selv— »separat beskyttet" paa vei mot „herlige tider".
Men ikke bare han selv, ogsaa det tyske folk kom
paa denne maate ind i en særstilling med høiere, mere
ideelle opgaver end andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
