Note: This work was first published in 1957, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havde ikke nogle serlig maend
hves navn Gud sjelv har skrevit,
sig min person da tagit an,
de havde mig straks aflivet.
Ulf Grib han svor, för han bortfor,
skulle for bödelsens klinge
i Christianstad uden al nåd
mit hovit straks afspringe.
Hans anhang svor med vredemod,
för end vi går til senge,
om vi ej får Wivallii blod,
vil vi os själv ophaenge.
Thi i vor dag ej nogen sag
har vi tabet til rette.
Os vor en skam, skull vi med ham
ej vinne denne trette.
Det er vel sandt, om vi sige skal,
med ret kan vi ej finde
nogen punct eller articul,
som kan hans liv afvinde,
mens dog al stund når man en hund
vil haenge eller binde,
et rep eller band man dog vel kunn
med lempe dertil finde.
Lad os derfor kun allerhand
mod ham til rette klage.
Han er fremmed, os tror hver mand.
Han måtte döden smage.
Lad os hans skrift med sådan digt
på sådant vis udtyde,
jeg ygedds med dig — hvad ger du mig?
Han skal sit liv forbryde.
Thi når han ser, at vi er mang,
som alle mod ham stande,
hvad gjaelder hans liierte blir bang
og kommer i stor vånde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
