Wilhelm Marstrand, hans kunst og liv i billeder og tekst / 12 (1920) Author: Theodor Oppermann Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hæve det ud af Tilfældighedernes Verden op i de almengyldige Idealers. I
Forbindelse hermed udviklede hans plastiske Sans sig gennem hans
Medleven i Thorvaldsens Kunst, samtidig med at hans Interesse for den
individuelle Form og Bevægelse svækkedes; det, som han nu lagde Vægt paa at
faa frem, var det statuariske og det rytmiske i Stilling, Linie og Bevægelse.

EFTER SKRIFTEMAALET.

Thorvaldsens Indflydelse paa Marstrand understøttedes sandsynligvis af en
fælles Glæde over Dans. I Thorvaldsens Kunst indtager
dansende Skikkelser netop i Trediverne en
fremskudt Plads; noget lignende er Tilfældet for
Marstrands Vedkommende. I hans Tegninger, Studier
og Billeder fra det første Ophold i Kom er
Tallet paa dansende, Gamle saavel som Unge, Legio.
At det almenmenneskelige i og efter denne Periode
kom til at spille saa stor en Bolle for Marstrand,
kan maaske ogsaa noget forklares af, at hans lyse
Forstand ikke tillod ham at indbilde sig, at han
virkelig kendte Italienerne. Han var fuldt paa
det Bene med, at han som Fremmed kun kunde
faa fat i Overfladen, og han saa klart, at der
krævedes et meget langt Ophold i Italien for at »komme
til at præstere andet end disse sædvanlige Billeder,
hvor det egentlig kun er Snittet paa Klæderne, der
er italiensk«. Men det maa ikke overses, at
Marstrand i Maaden, hvorpaa han nu og senere søgte
det almengyldige, begik en Grundfejl, som kom til
at svie baardt til ham, idet den var Aarsag til, at
han i en Del Arbejder forpassede Maalet. Han troede,
at han kunde naa frem, hvor han ikke forstod det
Enkelte til Bunds. Men det er en Lov, som gælder
for Kunst saavel som for Videnskab, at man kun
kan faa Tag i det Almengyldige gennem et omfattende og dybtgaaende
Kendskab til det Enkelte. Den, der vil skyde Genveje undgaar ikke det
Almindelige — det Intetsigende.

Marstrands Higen efter at skildre Livet i dets Mangfoldighed har
utvivlsomt ogsaa været medvirkende til den Omlægning i hans Kunst, som nu
fandt Sted. Hans overdaadig figurrige Folkelivsbilleder fra denne Periode,
»St. Antoniusfesten i Kom«, »Romerske Borgere forsamlede til Lystighed i
et Osteri«, »Scene af Oktoberfesten i Bom« og »Moccoli Aften paa Korsoen
i Bom«, kunde kun delvis bygges paa Studier. Det var før Impressionis-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>