Wilhelm Marstrand, hans kunst og liv i billeder og tekst / 32 (1920) Author: Theodor Oppermann Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han gik tilbage; det blev ham klart, at han maatte bort, dersom han ikke
skulde køre fast. Om Efteraaret 1853 drog han atter til Italien. Nedturen
gik over Venedig. Det var første Gang, han saa denne By; han blev overvældet.
Han havde tænkt sig kun at blive der et Par Dage; han blev der det
meste af et Aar. Dens Stilhed var ham en Lise. Hans fængsledes af dens

DE TO VENEZIANERINDER. Malerisamlingen paa Nivaagaard.

Kanaler, dens snevi’e Gader, dens stolte Paladser, dens hensmuldrende
Rigdom og dens bundløse Fattigdom, der dannede en altid afvekslende
Baggrund for Byens ejendommelige Folkeliv. Men størst Betydning fik det dog for
Marstrand, at han i dens Kirker og Samlinger kom i inderligt
Fortrolighedsforhold til den gamle venezianske Malerkunst. Tizians, Tintorettos og
Paolo Veroneses Værker blev en Aabenbaring for ham. Her, hvor nogle
af Frankrigs ypperste Malere havde fundet Vejledning, fandt ogsaa han det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>