Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tycho Brahe paa Uranienborg«, fik han kun udført Skitserne. Døden
indhentede ham, inden han fik lagt Haand paa det endelige Værk.
Marstrands fremragende monumentale og dekorative Sans træder
fuldgodt frem i »Universitetets Indvielse«. I kunstnerisk Værd staar dette
Arbejde højt over Solennitetssalens øvrige Malerier. Det hygger sig ind i
Rummet, understreger og forhøjer dettes Stemning. Yel ejer det ikke den
heroiske Pathos, som udmærker Billederne i Christian IV’s Kapel, til
Gengæld er dets Farvehøldning renere og langt festligere.
Det af Nationalbanken bestilte Billede naaede Marstrand ikke at faa
udført. Dette er saa meget mere at beklage, som det vel var det af
dem, der laa ham selv stærkest paa Sinde, og til hvilket han har
gjort de mest indgaaende og vægtige Forarbejder. Emnet tog han, trods
Bankbestyrelsens Indsigelse, fra det Nye Testamente; han lod sig ikke
rokke fra sin Ide, at det skulde være Lignelsen om det betroede Pund.
Af alle Marstrands store Kompositioner er denne vel nok den festligste,
den mest marvfulde og utvivlsomt den, som han havde levet inderligst
med i. Selve Lignelsen har sikkert paa sin Maade haft fundamental
Livsværdi for Marstrand; han var sig sit Ansvar i Livet næsten pinligt
bevidst; han kunde tynges af Tanken om, at han selv var Forvalter af et
betroet Pund, for hvilket der en Gang vilde blive afkrævet ham Regnskab.
Den Skitse, som det formentlig har været hans Hensigt at lægge til Grund
for det endelige Billede, ejes af Ny Carlsberg Glyptotek. Der er over
Intonationen, over det lykkelige Farvevalg og over Arkitekturen en Duft fra
det stolteste Venedig; men hvad mere er, det er som en Genspejling af
Lignelsens uendelige Rækkevidde. Scenen er en aaben Loggia med vid Udsigt
over en rig Handelsstads intense Liv; til højre en Trappe, ved hvilken en
Kriger holder Vagt; til venstre sidder Herren i en Slags Tronstol; ved
Bordet hos ham har Bogføreren Plads; omkring ham arbejder hans
Mænd. Foran Herren staar den utro Tjener, de øvrige tilsagte er enten
parate til at aflægge Regnskab eller er i Færd med at nærme sig, en dukker
just helt frem fra Trappen. Hver enkelt af Skikkelserne tegner sig i hele
sin plastiske Kraft, alle er de rolige og statuarisk skønne, derved
understreges paa afgørende Vis Hovedgruppens explosive Kraft. Naar undtages
den utro Tjener, der er skildret som en sølle Fyr, berettes der kun om
fri og ædelbaarne Mænd. Hvert Penselstrøg er bredt og sikkert, hver Linie
og Tone er præget af en imponerende Myndighed, som staar i hedste
Samklang med Kompositionens rytmiske Vekslen af enkelte Figurer og frit
sammenstillede Grupper. Kun én Gang har Marstrand som Maler og som
Sjæleskildrer naaet højere, det er i den ene af Skitserne til »Den fortabte Søn«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
