Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
forncegter den simple Sandhed, at Omstjcerelseu var
et Forbillede paa Daaben (Col. 2. 11, 12); thi
selv om Omstjcerelsen aldeles Intet havde med
Daaben at staffe, saa staar den dog som Pantet
paa Troens Retfcerdighed fast som et Bevis paa, at
Bsrnene kunne have Tro. Og noget mere behsve
vi ikke.
Hvordan vi nu stal kunne begribe dette, er
en Sag for sig selv. Troen ser alene paa, hvad
der staar strevet. Det har uden Tvivl ogsaa for
Disciplene: vor Text vceret saa, at de ikke har kunnet
begribe, hvorledes de smaa übevidste Bsrn skulde
kunne have nogen Nytte af Christi Haandspaalceg
gelse. Det maa jo have forekommet dem, at disse
Bsrn umuligt kunne have Tro, og de have vel da
tcenkt som saa: ~Hvad stal denne Haandspaalcrg
gelse tjene til, naar de ikke have Tro?" Men Her
ren prisede ikke meget deres store Forstand. Nei,
han tog Bsrnene i Favn, lagde Hcenderne paa
dem og velsignede dem. Thi Herren ser ikke saa
meget paa den bevidste Kundskab, som efter
den rette Sindsbeskaffenhed. Det Fsrste kan
ikke findes hos Bsrnene, men vel det Sidste, og dette
er, netop, hvad der ogsaa hos den Voxne udgjsr
det Hovedsagelige med Hensyn til Troen, hvilket
vi ogsaa kunne se af vor Text. Hos den Voxne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
