Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
scette din Omvmdelse, Tro eller nogen anden Gjer
ning derimod, saa se da nsie til, at du ikke be
svotter Gnd ved at anse hans Naade ligesaa daar
lig som din Tro, men at du, idet du endnu lader
ham faa vcere den Stsrste, maa kunne sige: Gud
vcere lovet; hans Naade er evig og uforanderlig.
Skulde jeg leve af min egen Gjerning eller Guds
frygt, da var det allerede forbi med mig; men da
der endnu findes noget andet at leve af, nemlig
Guds Naade, da vilde det jo vcere meget taabeligt
af mig at lcrgge mig til at os. Og har Herren
nu den Omsorg for mit Legeme, at han foder og
klceder mig, ja alle Fugle og Blomster og Alt,
hvorledes skulde han da kunne overse, at jeg behs
ver Hjcelp mod mine Synder? Og dette saa me
get mindre, som det er i den Hensigt at borttage
mine Synder, han er udsendt. Nei bort du lede
Vantro! Jeg vil gaa hen til Herren med mine
Synder; han stal ikke stode mig fra sig.
Det klinger vel temmelig dristigt, ja formaste
ligt at saaledes med mine Synder pukke paa Guds
Naade. Men det kan ikke hjcelpe. Naar Nsden
rigtig er paa Fcerde, har man ingen anden Udvei;
men denne Ndvei har man, Gud vcere Lov. Og
det Sprog, som Evangelisten anfsrer af Profeten
Esaias 53, har jo i dette Stykke Ting af Vigtig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
