Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
modighed ug Ulyst, saa han ikke ved Ordet af,
forinden han er fuldt optagen af at drive, straffe
og slåa Faarene, saa at han aldeles furg lemmer
at rcrkke dem deres Fsde. Kommer man saa og
foreholder ham dette og beder ham om, at han
ogsaa maa sode Faarene og lede dem til Eoangeliets
stjonuc Grcesgange, da er dette for ham samme
som, at Faarene ikke ville taale styrtende Formaning,
og dette gjsr, at han begynder at slåa og straffe end
nn vcerre. Mangen en, som i Begyndelsen var en
snild og elstelig Hyrde, er paa den Maade bleven
en Tugtemester. De synes selv, at de have fuld
Ret heri og tcenke, at det bare er Ensidighed,
Skjcevhed og Blsdagtighed, at man ikke kan indse
og bifalde dette. Men de bcere sig ad ganste paa
samme Maade som om man vilde slåa et lidet
Barn, som grceder fordi det ikke faar Mad, eller
som naar man vilde sende Bud til Apothekct. ester
allehaande bedste og bitre Mediciner for at hel
brede et Barn, der hentcrres og afmagres fordi det
ikke faar tilstrcekkelig Ncering.
leg saa engang tre eller fire Mcend, der med
lange Pidste drev foran sig en Hjord paa tredive
Faur. Uophsrligt fmeldte Pidstene; thi medens
de flog et Faar paa den ene Side af Veien, lsb
ti bort paa den anden. Ingen vilde kunne dadle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
