- Project Runeberg -  Hexerie eller Blind Allarm /
Actus I. Scen. 3

Author: Ludvig Holberg - Tema: Drama, Theater Plays, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Actus I. Scen. 3.

En gammel Kjælling (kommer ind). Manden.

Kjællingen: Hvad skader jer, mit Barn? I seer saa forskrækket ud.

Manden: Ak Bedstemoer! Har I ikke noget, jeg kan lugte til? Jeg er bleven Ganske syg af noget underligt, som jeg hørte.

Kjællingen: Hvad er det?

Manden: Ak her boer en Troldmand i dette Hus.

Kjællingen: Ej Snak! Der er Mesteren for Comoedierne.

Manden: Ja jeg veed det nok. Han har forskrevet sig til Fanden, som jeg hørte ham nu nys mane med saadanne fortræffelige Ord, saa jeg kand ikke tænke derpaa, uden haarene rejser sig paa mit Hoved.

Kjællingen: Saae I da Fanden selv?

Manden: Nej, han var usynlig for mine Øjne; Troldmanden saae ham dog, thi han forbød ham at gaae inden for den Kreds, som han havde gjort. Jeg hørte ham aleene mane, og fornam, at Fanden kom med et Bulder, som fulgte derpaa, hvilket var saa stor, at jeg tænkte, nu falder Huset ned. Jeg kunde ikke ellers see uden nogle Ildstraaler, som kom for mine Øjne.

Kjællingen: Ak man hører ikke andet end det, som ondt er. Jeg skulde ellers have forsvoret, at denne Mand kunde have faldet til saadan Ugudelighed, thi han seer ud til at være et skikkeligt Menneske.

Manden: Men skulde I vel kunne have tænkt, at der var saadant til, Mutter?

Kjællingen: Ikke til? Jo alt for meget disværre. Saadant har aldrig gaaet mere i Svang end i disse Tider; men hvorfor? Just fordi visse selvkloge Folk, som er sat til at hemme saadant, kaster nu paa Nakken af dejlige Historier. Man har jo ikke hørt en Troldmand eller Hexe bleven brændt i mange Aar, der for kand saadant ikke andet end tage Overhaand. Ja, ja, jeg vil ikke spaae ilde, men see kun til, hvor det vil gaae, om Verden staaer noget længer; men jeg haaber, at vi har Enden inden Paaske, thi jeg har saa mine visse Tegn. Jeg skal fortælle jer en Historie, som er saa sandfærdig, som jeg staaer her: En Smedekone udi Mariager var vreed paa sin Naboerske, som lavede til Barsel, og nylig før samme Naboerske skulde falde i Barselseng, kastede en Klud fuld af Haar og afbrudte Sømmehoveder i Stuen, hvorudover Barselqvinden laae i to Dage med stor Pine, og kunde ikke føde, førend een til Lykke fandt samme Klud, og kastede den paa Ilden, da blev hun strax forløst.

Manden: Det var forskrækkeligt. Var Mutter selv tilstede, da det skeede?

Kjællingen: Nej, men I kand forlade jer paa, at Historien er rigtig thi min Mand er en skikkelig Person, der hørte det af en Pige, han var forlovet med, hvilken Pige havede et Søskendebarn, som tjente i Gaard med den Amme, for hvilken Jordemoeren bekræftede Historien med Eed.

[Fodnote: "thi min Mand &c": Hjemmelsmand]

Manden: Ak det var forskrækkeligt.

Kjællingen: Men mener I alligevel, at Øvrigheden vilde straffe hende? Nej, Byefogden loe kun deraf, og bad Folk holde inde med saadan Snak, endskjønt en troeværdig Kone bød sig til at vidne, at hun havde seet samme Smedeenke flyde paa Vandet, hvilket var et vis Tegn til, at hun kunde hexe; thi -

Manden: Hillemænd, hvad var det, jeg saae? Blev I ikke et Syn vaer, Bedstemoer?

Kjællingen: Hvor saae I det?

Manden: Her ved Vinduerne. Jeg saae en gloende Drage fare op igjennem Skorstenen. Saae I ikke det samme?

Kjællingen: Jo mig syntes mare, at jeg ogsaa saae noget.

Manden: Jeg vilde ikke staae her længer, om man gav mig ti Dalere. Far vel, Mutter!


Project Runeberg, Tue Dec 11 22:24:52 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/xholberg/01-03.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free