- Project Runeberg -  Hexerie eller Blind Allarm /
Actus I. Scen. 6

Author: Ludvig Holberg - Tema: Danish Literature, Drama, Theater Plays
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Actus I. Scen. 6.

Leander. Henrik.

Leander: Henrik!

Henrik: Hej!

Leander: Tragoedien troer jeg nok skal gaae vel imorgen; men vi ere endnu ikke betænkt paa et lille Efterstykke.

Henrik: Ja vi maa endelig have et lystigt Efterstykke, at Folk kan faae denne Tragoedie om Polidorus til Livs.

Leander: Det er sandt; thi det er en forbandet fæl Tragoedie.

Henrik: Lar os tage et Stykke af det Italienske Theatre; Det om Doctor Baloardo.

[Fodnote: Doctor Grazian Baloardo er en staaende Figur paa det italienske Farcetheater. I en Scene af "La Fille de bon sens" kryber Arlequin ind i en Doctorkjole og skræmmer dermed Doctoren selv. Hvis der her hentydes til denne Scene som til noget Publicum bekjendt, saa maa Holberg først have fuldent nærværende Stykke i 1728, idet nemlig den omtalte Farce den 24.Maj hint Aar opførtes paa den danske Skueplads under Titlen "Mange Hunde om eet Been" ]

Leander: Der behøves saa mange Klæder og Machiner dertil.

Henrik: Enhver sørger for sit; jeg er færdig med min Doctormachine.

Leander: Knap nok; sidste Gang vi spillede fattedes noget derpaa.

Henrik: Der er, min Troe, ikke sandt. Nu skal jeg ind at hente den, for at overbevise jer.

(Løber ind, og kommer strax ud med Doctorhabiten. Imidlertid gaaer Leander og mumler med sin Rolle i Haanden)

Henrik: See nu, om der vel fattes noget.

Leander: Lad see, hvor du bær dig ad da.

(Henrik kryber ind i Doctormachinen og exercerer sig.)

Leander: Jo det gaaer godt, Henrik. Denne Doctormachine gir os alleene fire Loger. Nu kand du øve dig lidt, medens jeg gaar ud.

(Henrik øver sig i Doctormachinen ved den ene Side, mod Spectatores).


Project Runeberg, Tue Dec 11 23:24:52 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/xholberg/01-06.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free