- Project Runeberg -  Hexerie eller Blind Allarm /
Actus III. Scen. 11

Author: Ludvig Holberg - Tema: Drama, Theater Plays, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Actus III. Scen. 11.

To af Byens Vagt. Leonard. Værten. Pejter. Christoffer.

Første Vagt: Hvad er paa færde?

Leonard: Trækker mig disse Karle i Arrest. Det er Hexemestere.

Anden Vagt: Ha ha, det er just de Folk, vi krydser efter idag.

Værten: Troe ham ikke, I gode Venner! Det er en gal Mand.

Første Vagt: Gid vi havde Byen fuld af slige galne Mænd. Vi kjender nok Herr Leonard. Fort fort, I Trolddjævle! Jeg troer, den hele Bye er befængt med det pak.

Værten: Hej Gevalt!

Anden Vagt: Vil du tie, din Hund! Jeg støder dig ellers Partisanen i Livet. Men hvor fik Herren dem opspurgt? Vi gaaer ellers og leder efter Mesteren over Comoedierne, som har givet sig Fanden i Vold med den hele Bande.

Leonard: Han har nylig øvet Konsten for min Frue, hvilket alle min Husfolk kand vidne.

Værten: Gid den faaer en Ulykke, der nogen Tid har seet hans Frue. I seer jo, det er en gal Mand.

Første Vagt: Herr Leonard er en fornuftig ærlig Mand; eet Ord af hans Mund er saa godt som hundrede af jeres.

Leonard: Jeg vil skaffe min Frue og alle mine Husfolk til Vidne.

Første Vagt: Det gjøres ikke fornøden, min Herre. Deres Aasjun gør nok tilkjende, at de ere Hexemestere. Fort fort, I Djævle! (De skrige alle tre)

Leonard: Havde du aabenbaret dig med det Gode og ikke givet mig haarde Skjeldsord, skulde jeg ikke have røbet dig.

Værten: Ak ak, din slemme Forræder.

Første Vagt: Fort fort, I Hunde! Vi finder nok de andre siden. (Trækker dem ud.)


Project Runeberg, Tue Dec 11 22:24:53 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/xholberg/03-11.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free