Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
delsen mellem denne* og den egentlige polaris. Af David Grays
optegnelser fra 1874 (se Petermanns Mitth. 1875, kartplade n:6G)
fremgår det også, at vestisen mod nord den 9 august afsluttedes vesten-t
for Spitsbergen på en brede af mellem 79° og 80" og en længde
mellem 8° o. 1. Gr. og 2° vesti. Nordenfor denne nordlige iskant fandtes
åbent hav og vandhimmel videre nordenover, sålangt öjet kunde nå.
Mellem vestisens östkant og Spitsbergens vestside ligger der i
tidsrummet fra april til november og december altid en åben
adskillige mile bred rende. Hvorvidt vestisen gjennem de koldeste
vintermåneder enten som regel eller mere tilfældigt kan skyde sig frem
helt til Spitsbergens vestkyst, lader sig —■ såvidt vides — for tiden
ikke besvare.
I modsætning til vestisen optræder östisen som en mere
karakteristisk lokaldannelse. I det af större, mere sammenhængende
landpartier begrændsede havbækken må der naturligvis i flere retninger
råde en langt stærkere og tilsyneladende mere regellös afveksling og
det navnlig i vindforholdene, end tilfældet kan være på et större
verdenshav. Af den vindretning, som har været forherskende
gjennem forår og forsommer, vil ikke alene isens sydgrændse være
afhængig, men også betingelserne givne for i mer eller mindre åbent
hav at. kunne nå frem til de forskjellige partier, der omkredse
bækkenet. Under forherskende vestlige vinde vil drivisen stues op imod
Novaja Semlja og vanskeliggjöre adgangen til sammes nordvestlige
side. Under forherskende östlige vinde vil derimod drivisen stue sig
frem omkring Öst-Spitsbergen, udfylde Storfjorden og under sine
forholde skyde sig frem om Sydkap, og herfra videre i et bredere eller
smalere bælte sætte nordefter langs Spitsbergens vestside opimod
Prins Charles Foreland og enkelte tider forbi samme.
Östisen må naturligvis erholde tilskud udenfra ved drivis, der
sætter ind fra polarbækkenet dels efter strædet mellem Nord-Ostland
og Frants Josefs land og dels, og det vel efter den forholdsvis störste
målestok, östenfra efter åbningen mellem Frants Josefs land og Novaja
Semlja. At dette tilskud til sine tider under særlige forholde kan na
en forholdsvis ret betydelig störrelse kan der vistnok også være al
grund til at forudsætte. På den anden side antages der dog at måtte
være adskillig sandsynlighed for, at östisen i det hele og stoie dannes
indenfor selve grændserne af det östspitsbergske hav. Men under
denne forudsætning vil östisen være af en ung oprindelse og i det
hele nærmest at betegne som årsis. Skulde den i gjennemsnit nå
en större ælde, vilde den naturlige fölge være, at det spitsbergske
hav stadig mer og mer måtte udfyldes med is.
I så henseende er der en væsentlig forskjel mellem östisen og
Ymer 1885. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
