Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bænkene i de islandske Fjelde; mod SV findes ved Krateret en höj
ejendommelig formet Lavaspids, og i Kraterbunden findes 3 mindre
sonderrevne Lavastykker opstaaende, der synes at have en lignende
Oprindelse som det Östlige Fjeldstykke. Lavaen omkring Krateret har
fuldstændig den samme Habitus som ved lignende Vulkaner i
Odå-dahraun, det er en klingende, undertiden glaseret, knudret, basaltisk
Pladelava opfyldt af Rör og Hulheder. Fra denne Lavakuppel, der
kun har en Hældning af c. 2\ er Lavaen flydt ud til alle Sider; den
ligger lige paa Vandskjellet mellem Nord- og Sydlandet, og derfor
er Lavaen flydt baade mod Syd og Nord; mod Syd har saaledes en
smal Lavaarm naaet helt ned til Hvitå vesten for Svartå, hvor den
kun har en Höjde af 4—500 M. over Havet. Lavaen udfylder
Lavningerne mellem de to store Jökler helt op til disses Randfjelde og
har i Nærheden af Blandas Kilder strakt sine, Arme længst mod Nord.
Hvor jeg havde Lejlighed til at undersoge denne Lavamark, bestod
den allevegne af Pladelava, hvis Lavninger hist og her vare opfyldto
af Flyvesand, den er derfor de fleste Steder ikke meget vanskelig at
passere, nogle Steder findes ogsaa en betydelig Vegetation af Lichener
og Mosser, og nogle smaa Pilebuske titte frem hist og her. Lavamarken
er öjensynlig meget gammel og er sikkert bleven dannet mange
Aar-hundreder för Landets Bebyggelse; af historiske Efterretninger fra
Begyndelsen af det 10de Aarhundrede sér man tydelig, at Lavamarken
dengang omtrent maa have havt samme Udseende og Udstrækning
som nu.
Tiltrods for denne Lavamasses store Alder har Jordbunden i
Dybet endnu bevaret en betydelig Varmegrad, hvad der kan sés af de
mange varme Kilder, der findes i en Gruppe ved Lavaströmmens
nordvestlige Hjörne. Dette Sted, der kaldes Hveravellir
(Springkildernes Slette), nævnes i de fleste Beskrivelser af Island, men har dog
hidtil været temmelig lidt kjendt, da det ligger saa afsides i de öde
Egne, saa at Rejsende kun sjelden have forvildet sig derhen. I en
Lavning mellem den nordvestlige Rand af Lavaströmmen og nogle
Grushöje vælde Kilderne frem af Jorden, de ere især knyttede til to
flade Kupler af Kiselsinter, der adskilles af en smal sumpet Lavning.
Hele Kildeomraadet har en svag Hældning med Ost, og den mindre
Kuppel ligger vestligere og lidt hojre oppe end den anden.
Sumpvandet og det varme Vand fra Kilderne samles til en Bæk, der flyder
mod Ost ned imod Elven Blanda. Nogle gamle Kiselaflejringer efter
udtörrede Kilder rundt omkring det nuværende Kildeomraade peger
hen til en större Virksomhed i Fortiden, eller ogsaa ere der skete
betydelige Forandringer i Kildernes Gruppering. Disse gamle
Aflejringer findes som store gullige Pletter baade ved Siden af Grusbakkerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
