Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og i Enden af selve Lavaströmmen; der opstige ogsaa endnu varme
Dampe fra Lavarevner i Retning mod SE. Det kan gjerne være, at
der findes nogen Lava hist og her under Gruset, i det mindste
kommer Lavaen frem omtrent en halv Mil Nord for Hveravellir i de
saakaldte Beljandatungur Vest for Blanda ligeoverfor Sand feli; her
j&ndt jeg en kogende Kilde, der i en Lavning mellem Grushöje
bryder frem fra Lavabund gjennem en Revne med Retning mod SE., som
betegnes ved tre kogende Vandhuller. Paa en indre Forbindelse
mellem Kjalhraun og disse Lavaplader, der titte frem af Gruset i
Beljandatungur, er jeg dog ingenlunde sikker.
Den forste, der beskriver de varfne Kilder paa Hveravellir, er
E66ERT Olafsson, der tilligemed sin Rejsefælle Bjarni Palsson besögte
dette Sted i Aaret 1752, men i forbigaaende nævnes denne Kildegruppe
(under Navnet Reykjavellir) allerede i Landnama 1 i Forbindelse med
Begivenheder fra Slutningen af det 9de eller Begyndelsen af det 10de
Aarhundrede. E. Olafsson’s kortfattede Beskrivelselyder omtrent
saaledes: »Den 18 September da vi reisde her forbi, saae vi langt
borte en stærk Rög, der steeg höit op i Luften» .. . . »Da vi vare paa
en Fierdingveis nær, saae vi Rogen stige op fra 3de adskilte Steder, og
hörde etslags Bulder langt borte, som noget lignede en Loves Brölen,
men havde derhos etslags Hvidslen, der var meget giennemtrængende
for vore Oren. Hestene spidsede og Orene, ja vi kunde ikke faae
dem liige frem, men de vilde idelig vende tilbage: Tilsidst maatte
vi stige af, lade dem blive staaende noget borte, og gaae til Fods til
Stedet. Det som först faldt i Oinene, var en hvid rundagtig Höi,
hvor Rogen trængede ud af 3de smale og krogede Aabninger, med
saadan en Kraft, at den foromtalte hvidslende Brölen blev foraarsaget
derved. Disse Huller vare dog udvendig kun 2 Finger breede i
Diameter, og deres Bredder isprængte med röd, hvid og grön Farve. Vi
undersogte disse Huller med böielige Pi lestilke, men kunde ingen Vei
komme, fordi Rogens Gange vare eaa krogede. Naar man kastede
smaa Steene ned i dem, sprudedes de strax op igien, og ligeledes ble ve
de flade Steene, som man lagde derover, bortförte ved Luftens Kraft.
Naar vi stode nær ved, kunde vi intet Ord höre, endskiönt vi raabte
hinanden i Orene».... »Man seer kort fra Höien trende store Hverer,
som ere stærk steengiörende: den mellemste af dem kaager
allerhæf-tigBt, og kaster Vandet 3 Alne höit i Væiret. Den nordligste kaager
mindst op, og ligger 8 Favne fra den mellemste; men den sydligste kun
2 Favne; og disse staae i nöie Foreening sammen, saa at naar den
eene spruder Vandet hæftigst er den anden stille, og saa tvertimod. * *
1 Landnama IH, 7 i Islendinga sögur 1843. I. s. 191.
* Reise gjennem Island. II. s. 687—39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
