- Project Runeberg -  Ymer / Årgång 10 (1890) /
156

(1882)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hjörne, da jeg i Frastand havde set, at der fandtes en Lavaström,
hvor Elven Langå löber ud fra Söen. Mod Syd begrænses Soen af
isskurede Klipperygge med mange Lavninger og Smaadale, hvor det
var særlig vanskeligt for Hestene at komme frem. Den smalle Dal,
hvorigjennem Långå löber ned til Bygden, er helt opfyldt af Lava,
noget af denne Lava stammer maoske fra et Krater i en Klöft tæt
vest for Langavatns sydvestlige Hjörne. I Basaltfjeldet Nord for denne
Klöft sés d*r ogsaa 4 store, græsbevoxede, gamle Revner, der maaske
fetaa i Forbindelse med Udbrud i Nærheden, en nærmere Undersögelse
af disse Klöfter var mig umulig paa Grund af Veiret. Hovedmassen
af Lavaströminene ved Långå stammer fra en Gruppe Kratere længere
nede i Dalen, tæt ved nogle egendommelig formede Brecciefjelde; ved
det nordligste af disse findes en lille Sö, der er fremkommen ved
Opda^mningen af Långå, som, naar den er vandrig, sender flere Anne
ud i Lavaströmmen. Mellem de isolerede Brecciefjelde findes der en
Række af 4—5 Kratere med Retningen N 10° V, lidt sydligere deles
Dalen ved et Basaltfjeld i to Dalo; nedad den vestlige har
Lavaströmmen fortsat sit Löb ned til Bygden, medens Langå fölger den östlige.
De fornævnte Brecciefjelde synes at være bievne dannede, efter at
Dalen blev udhulet og havde faaet sin nuværende Form. En anden
Udflugt gjorde jeg til det indre af Lnngnvntnsdalur; ved dens nordlige
Ende skal der findes betydelige Sutar brandslag, men Tangen gjorde os
det umuligt at finde Stedet. En tredje Udflugt gjorde jeg mod Öst
over Fjeldene langs Baulaaens 2—400 Fod dybe Klöft; i denne ses
Basaltbænkenes Forhold meget tydeligt, de kile sig ind mellem
hverandre og have sædvanlig cn Mægtighed af 4—8 Meter, hist og her
ses mellemliggende rode Lag af Tuf og Slagger, og flere Gange bryde
op igjennem alle Basaltbænke. Efter at jeg forgjæves havde ventet
paa bedre Veir, bröd jeg op fra Langavatnsdalur den 5 August. Vi
havde det allerede meget ucomfortable i Teltet, thi baade var Jorden
bleven helt opblödt, og Teltet havde ikke i Længden kunnet modstaa
den stadige Regn, saa at vi undertiden om Morgenen fandt os halv
svömmende i Vandpytter. Vi toge den samme Vei ned til Grisatunga
og derpaa over Skaråsheiåi til Hraunhreppur. Veien over Skardsheidi
var meget daarlig, thi baade er Ridestien i mange Aar ikke bleven
renset for Grus og Klippestykker, og desuden var den sine Steder af
Regnen bleven saa opblödt, at den næsten var ufremkommelig;
Vadestedet over Långå var ogsaa saa opfyldt af Lavablokke, at vi kun med
Nöd og Neppe kunde faa Hestene over den opsvulmede Elv.
Efteråt vi have naaet de foromtalte Brecciefjelde og Kratere, red vi ned ad
Hraundalur; her har Lavaen i en smal Ström löbét ned til Lavlandet
Lavaen, der mange Steder er kratbevoxet, udbreder sig nedenfor Dal-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:47:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ymer/1890/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free