Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ere endnu ved at dannes i Flodsengen, thi Elven har her et meget
snævert Löb og en stærk Ström. Fra Briinrfoss gjorde jeg næste Dag
en længere Udflugt. Mod NV ser man herfra to særskilte store
Kratere midt i store Lltvastrækninger paa Lavlandet; det nærmeste
nedenfor det höie og steile Fagraskögarfjall ligner mest en langstrakt, höi
Grusbanke og kaldes Barnaborg, det andet fjernere Krater har en
meget regelmæssig Form og kaldes Eldborg. Jeg besögte först
Barnaborg; efteråt vi havde passeret Hitarå og en sumpet Landstrækning,
nanede vi Lavaströmmen, der har en nogenlunde afrundet Form og
ligger isoleret imellem Sumpe og Moser. Hele Strömmen stammer
fra dette ene Udbrudsted; Krateret har ogsaa en usædvanlig Störrelse
og er sammensat af to store Svælg, der adskilles af et höit Lavagjærde.
Kraterets sydligste Spids-har en Höide af 5? Fod; det sydlige Svælg
er gjennembrudt til begge Sider nf de vældige Ildfloder, der have
efterladt sig kjæmpemæssige Render; det tiordlige Svælg, der er noget
mindre, har kun cn Aabning mod Vest. Lavaströmmen synes at være
gammel, thi store Strækninger af den ere bevoxede med Lyng og
Birkekrat. Fra Barnaborg red vi op til den steile Fjeldpynt
Fagra-skogarfjall. Dette Fjeld bestaar af lodrette Basaltklipper, men under
dets Fod strækker der sig en Række höitliggende Gaarde med store
sammenhængende Hjemmemarker; herfra er der en smuk Udsigtover
Lavlandet og Faxebugten og til den lange Række af Fjeldpynter, der
steilt h^ve sig op fra Sletten. Ved det sydvestlige Hjörne af
Fagraskogarfjall findes en egendommelig formet, takket Fjeldspids, der
kaldes Grcttisbæli. I Modsætning til de nærmeste Fjelde er denne
Fjeldspids sammensat af Tuf og Konglomerater og er paa Grund af sin
ringe Konsistens bleven sta’rkt forvittret, saa at den överste Del er
besat med skarpe Takker og Taarne. Grettisbæli, der som en takket
Pyramide skyder sig ud fra Fagraskogarfjeldets Side, er «log adskilt
fra dette ved en dyb Indsænkning, og mod Öst falder det stejlt af
ned mod Hitarå. Ved den överste Top kan man fra Veien oine en
lille Aabning gjennera en Tufklippe, og i denne Hule skal den
fredlöse Grettir, en af Sagatidens mest populære Kjæmper, have opholdt
sig i længere Tid. Her kunde han ikke saa let angribes, og herfra
kunde han godt holde Öie med alle de Reisende, der færdedes paa
Veien,angribe sine Uvenner eller plyndre dem,naar han var i Forlegenhed.
Paa den östlige Side af Fagraskogarfjall og Grettisbæli strækker Hitårdalen
sig op imellem Fjeldene ; dens Bund er for en stor Del dækket med Lava,
der dels stammer, fra Kratere midt i .Dalen, dels fra Kratere paa
Hederne ved Dalbunden. Lidt ovenfor Grettisbæli falder Hitarå ned i
en Klöft i Lavaen og danner her et smukt Vandfald, der kaldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
