Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der igjen dækkes af et tykt Basaltlag med Söileafsondring; op til dette
strækker der sig en Gang, der ikke fortsættA længere op, og ovenpaa
Basalten findes der saa igjen et tykt Lag Konglomerat med store
rullede Klippestykker og mellemliggende fine Sandlag. Lidt sydligere
findes der i Fjeldsiden betydelige Liparitdannelser. Den överste Del
af Fjeldene omkring denne Bugt og udefter bestaar af Breccie og
Konglomerater, men den underliggende Basalt træder dog mange Steder
frem i Hukker og Pynter og er ofte tydelig poleret af gamle
Gletschere. I de höieste Fjeldsider findes der her allevegne betydelige
Snedynger, der blive liggende paa beskyttede Steder, hvor Höiden er
over 1500 Fod. Den nederste del af Fjeldene med deres Smaadale og
Lavninger er temmelig meget græsbevoxet og synes godt at egne sig
til Faareavl; dog holdes der kun faa Faar i disse Herreder,
Indbyggerne ere for fattige og mange desuden temmelig ukyndige i alt hvad
der vedrörer Faareavlen, fordi de för næsten udelukkende have stolet paa
Fiskeriet, der i den sidste Tid har givet et meget usselt Udbytte. Fra
Måfahlid reiste jeg til Handelspladsen Olafsvik; underveis fandt jeg bl.
A. i Nærheden af Brimilsvellir Levninger af en præglacial Dolerit
-ström. Inden for Olafsvik dannes der op imellem Fjeldene en af
disse mange brede kredsforraede Indskjærninger, der tildels ere
frembragte ved Erosion af m$nge lige stærke Fjeldbække. Saadanne
cirkelformede Indskjærninger med flad Bund, en Lagune, og udenfor et
Sandrev dannet af Brændingen, ere meget almindelige paa den
nordvestlige Halvö. Fra denne Dal före to Veie over Bjergkjæden, den
ene Fröödrheidi ned til Biiftir, hvor der til for kort Tid siden har
været en Handelsplads, og den vestlige KambsskarÖ, der förer ned til
Breiöuvik; den förste ligger lavere og benyttes ofte. Fjeldene bestaa
af afvexlende Lag af Breccie, Tuf,. Konglomerat, Basalt og Dolerit,
mindre Indleiringer af Liparit og Liparitbreecie findes ogsaa.
Handelspladsen Olafsvik har ingen Havn, men kun en aaben Rhed, saa at
Skibene maa ligge langt fra Land. Den lille By bestaar af nogle faa
Træhuse og flere Fiskehytter af Græstorv. Stenhuse findes der ikke,
skjöndt der lige ved Haanden findes godt Byggemateriale, nemlig den
samme Slags Dolerit, der meget almindelig anvendes til Huse i
Reykjavik. Olafsvik har henved 200 Indvaanere. I Aaret 1687 blev den
au-thoriseret som kongelig Handelsplads; för blev Handelen dreven i Rif,
som jeg senere kommer til at omtale, men da den derværende Havn
blev saa tilsandet, at Skibene ikke uden störste Fare kunde lade, blev
Handelestedet forflyttet. Udsigten herfra er i godt Veir meget smuk,
Snæfellsjokelens hvide Pyramide og dens mange Spidse og takkede
Randfjelde lukke Udsigten mod Syd, men mod Nord svæver Blikket
frit over Bredebugteu til en uafbrudt Række af blaalige Fjelde og Pyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
