Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ex. Sartorius v. Waltershousen, Lord Dufiferin o. fl. Snæfellsjokull
hæver sig med en regelmæssig Vulkanform fra den yderste Spids af Næssets
Bjergkjede, den falder brat éff mod Havet mod Syd og Sydvest. Mod
öst er den ved Fjelde sammenknyttet med Bjergkjæden, mod Nord og
Nordost strække betydelige Randfjelde sig ud fra den, saa at dens Höide
og Bmukke Figur fra denne Side först kommer til sin Ret i lang
Frastand. Randfjeldene ere opbyggede af vexlende Lag og Tuf,
Konglomerat, Lava og Dolerit, men selve Keglen er dannet af Lava, og man
sér, at Fjeldsiderne allevegne nedenfor Sneen ere bedækkede af tykke
Lavaströmme, der have styrtet ned i vældige Fosse den ene over den
anden. Foruden de særskilte Kratergrupper (Purkhölar, Hölahölar,
Nes-hölar og RauÖhölar) paa Lavlandet Vest for Jökelen, findes der ogsaa
betydelige Kratersvælg höit oppe i Fjeldsiderne, saaledes ovenfor
Hölahölar og MiÖvellir. Fjeldets överste Del dækkes af en skinnende
hvid Sneehætte. Sneeliuien paa den Dordöstlige Side har omtrent en
Höide af 2700 Fod over Havet, men paa den sydvestlige Side ligger
den betydelig höiere, rimeligvis ved c. 3400 Fod; her kan Sneen ogsaa
daarligere sidde fast paa Grund af adskillige opstaaende Rygge og skarpe
Kanter paa det underliggende Fjeld. Jökelen nedsender kun en
enkelt Gletscher mod SO ned paa Jökulbåls ovenfor BreiÖavik, andre
Steder sér man nogle ubetydelige Udvæxter, der som Fryndser strække
sig nogle Snes Favne ned for Sneelinien og have det blaalig grönne
Farveskjær, som Skredjöklerne saa ofte pleier at have, men de kunne
ikke regnes som Gletschere af nogen Betydning. Den störste Del af
Sneevandet forsvinder i den poröse Lava og kommer frem som Kilder
ved Strandkanten og paa Havbunden, men nogle mindre Vandlob före
dog mælkehvidt Jökelvand. De der under mit Besög förte Jökelvand
vare fölgende: Sandalækur og Stapagil, der udgyde sig i Havet paa
Sölvahamar Osten for Stapi (de stamme begge fra Gletscheren paa
Jö-kulhåls), desuden var der Jökelvand i GufuskålamöÖa Syd for
Ingjalds-höll og i Hölmkelså öst for samme Gaard. Jökelens överste Del
be-staar af tre Spidser, de saakaldte »Jok el tuer», rimeligvis ere disse
Spidser opstaaende Toppe omkring det store Krater, der er udfyldt af
Snee; fra den östligste Spids kan man nedenfra se, at der rager en sort
Klippe frem fraa Sneen, de andre ere helt hvide. De förste der
bestege Snæfellsj0kelen vare, saavidt vides, Eggert Olafsson og hans
Rei-8efælle Bjarni Palsson, de gik derop fra Ingjaldshöll den 1 Juli 1754.
Dengang ansaas dette Fjeld for det höieste i Island, og efter deres
ufuldkomne Instrumenter regnede de ud, at Jökelen var 6862 Fod höi ;
Eggert Olafssons Beskrivelse af Jökclen er forresten ypperlig. Den 14
Juli 1789 blev den bestegen af Englænderne J. T. Stanley og Wbig^t,
den 3 Juli 1810 af Holland og Bright og den 25 Mai 1815 af Ebene-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
