Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
zer Henpersox ; i Aaret 1859 gjorde C. S. Forbes ét mislykket Forsög
paa at bestige den, og siden have et Par Turister klavret derop uden
at de have beskrevet Reisen. En Kjöbmand J. S. Plum fra Olafsvik, der
var oppe paa Jökelen c. 1790, har digtet en Sang om Udsigten derfra,
og af indfödte Islændere er den bleven bestegen i 1821 og oftere.
Allerede i Oldtiden har der dannet sig en Sagn-Cyclus om Snæfellsjokull
og om Jætten BärÖur, som der skulde have sit Sæde, og endnu den
Dag i Dag véd de omkringboende at fortælle adskillige Sagn om
Bar-Aur og kjende hans Saga til Punkt og Prikke; i denne opdigtede Saga
findes ogsaa de fleste Stednavne omkring Jökelen forklarede.
Den 21. August bröd jeg op fra Hellnar og fortsatte Reisen
indefter langs Bjergkjædens sydlige Rand. Fra Hellnar sendte jeg mine
Bagageheste den lige Vei til Stapi, medens jeg selv med en kjendt
Mand fra Hellnar red op til överste Ryg af Stapafell forat undersoge
de derværende Huler. Underveis besögte jeg en regelmæssig krater
formet Fordybning paa en höi Bakke i Nærheden af Laugarbrekka. I
Fordybningen findes der en lille rund Sö, der omgives af en
regelmæssig Brink af Rullestene, der i det mindste tildels synes at være
lagte til Rette af Mennesker ; efter Sagnet skal denne Dam i Oldtiden
være bleven benyttet til Badning og Svömning og kalde9 derfor alaug».
Herfra red vi over en meget ujævn Lavaström paa den vestlige Side
af Stapafell, man kan kun komme derover ved ad mange Krogveie at
fölge Lavaens Fordybninger. Stapafell, der bestaar af Tuf, hænger ved
en Fjeldryg, der tildels er dækket med Lava, sammen med
Bjerg-kjæden; i den lagdelte Tuf findes der en Mængde Huler, hvoraf den
mærkeligste kaldes Sönghellir; ind i denne Hule, der ligger 816 Fod
over Havet, maa man krybe paa alle fire, da Aabningen er saa lav, men
strax indenfor udvider den sig til en höi regelmæssig Hvælving.
Hulen har faaet sit Navn paa Grund af den stærke Gjenlyd derinde.
Væggenfe ere overkradsede med de Besögendes Navne, og hist og her sés
nogle Runer, der dog skulle være af en yngre Oprindelse. Fra
Sönghellir red jeg nedad Stapafells östlige Skraaninger til Fiskerleiet Stapi,
hvorfra saa Reisen fortsattes over BreiÖavik til Buöahraun. I
Fjeldsiden ved Knör findes der betydelige Li pantdannelser og ovenpaa dis9e
Tuf og Breccie. Buöahraun bestaar af Pladelava og er frembragt af
et stort enkeltstaaende Krater midt i Lavaströmmen; Krateret har en
Höide af 210 Fod og er aabent mod SV, det kaldes Buöakiettur. I
Lavaen findes en Mængde Huler og Fordybninger, og i disse er der
ofte en frodig Vegetation især af Bregner ; der findes ogsaa flere
temmelig sjældne Planter. Tæt nedenfor Bddaklettur findes der en
betydelig Lavahule; det er kun en Rende, hvorigjennem den glödende
Lava har banet sig Vei. Selve Hulen har en Længde af 50 Alen, 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
