Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
i é 4
fra Land og omkomme i Bölgerne. Fra StaÖaretaÖur red jeg over
Sletterne til Gaarden EUiöi, der staar ander et böit lodret Fjeld, hvis
överste Del, der bestaar af Breccie, næsten luder frem. Vældige Blokke,
der ligge ströede omkring ved Fjeldfoden, og de store Grusströmme,
der fra hver en Klipperevne strække sig ned paa Lavlandet, vise, at
Fjeldskred og Laviner her maa være meget hyppige, og det er
mærkværdigt, at den nærliggende Gaard endnu er bleven skaanet. Osten
for denne Gaard strækker der sig en lav Fjeldryg (Lågafellshåls)
udfra Bjergkjæden, der hidtil har været afskaaren med steile, ligelöbende
Fjeldsider, og paa den anden Side af Ryggen begynder Bjergkjæden at
trække sig tilbage, idet der her dannes en bred Dal mellem Lågafell
paa den vestlige og Hr.frafell paa den östlige Side. Lågafells nederste
Del bestaar af Basalt, men oppe paa Fjeldet fandt jeg temmelig
betydelige Masser Dolerit. Veien förer op paa Lågafellshåls og derpaa op
paa Bjergkjæden, som her overskjæres af Passet KerlingarskarÖ og den
dermed parallele VatnsheiÖi; paa begge Sider findes der höie Fjelde:
mod Vest ElliÖatindar, mod Ost Fjeldtoppene ved Ljösuljöll. Fra Veien
havde vi en ret god Udsigt over Lavlandet omkring Elvene
Straum-Qaröarå og Laxå; her har ogsaa en lille Lavaström, der kaldes
MiÖ-hraun, fra Fjeldene fundet Vei ned paa Lavlandet. Den sædvanlig
brugte Vei over Bjergkjæden begynder ved Gaarden Hjarftarfell, og den
benyttede jeg paa min förste Reise til Stykkisholm, men dennegang
benyttede jeg en Bivei fra Ellidi, der forenes med Alfarveien i
Nærheden af den nordlige Bjergrand ved de saakaldte Dysser i
KerlingarskarÖ. För vi naaede dertil, maatte vi over en höi Fjeldryg, hvorfra
vi havde en smuk Udsigt over de nærmeste Fjelde og over
Bredebug-ten med dens Vrimmel af Oer. Basalten heroppe, 1033 Fod over
Havet, var tydelig poleret og isskuret; mod NV sés to betydelige Soer
Baulårvatn og HraunsfjarÖarvatn, og ved disse er Bjergarten
hovedsagelig Tuf og Breccie, der her danne Fjeldkjædens nordlige Side. Naar
man gjennem KerlingarskarÖ rider ned til det nordlige Lavland ved
Kysten, saa har man paa höiere Haand flere egendommelig formede
Tufspidser, og Klipperne have her ved Luftens, Stormenes og Regnens
Indvirkning antaget de mest sonderrevne og groteske Former; blandt
disse sér man ogsaa en vældig staaende Kvindefigur af Tuf; efter
Sagnet skal det være en Jættekvinde, som da hun skulde hjem fra et af
sine natlige Toge, blev overrasket af den opstigende Sol og strax
forvandledes til Steen. Passet KerlingarskarÖ har faaet sit Navn efter
denne Stenfigur. Fra KerlingarskarÖ gik det i en Fart nedad
Alfarveien til Stykkisholm.
Da jeg nu havde bereist den ydre Del af Snæfellsnessysla, hele
det egentlige Snæfellsnes, stod der kun tilbage at gjennemreise og un-
Ymer 1890. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
