- Project Runeberg -  Ymer / Årgång 10 (1890) /
185

(1882)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ved Ebbe; Brydningen er derfor- nu næsten ophørt, efterat man har
taget det, der var nærmest ved Overfladen. Naar man har passeret
den smukke Fagridalur, hvorfra man har Udsigt til de höie og
maleriske Fjelde i Baggrunden, f. Ex. Hafratindur, rider man langs en
lang, steil Fjeldside, der kaldes Tjaldaneshlid, og kommer derpaa til
den temmelig udstrakte, græsrige Bygd Saurbær, hvor flere Dale stöde
sammen og have ved dé mange sammenströmmende Elve givet
Anledning til Dannelsen af et frugtbart Sletteland med c. 30 Gaarde.
Bygden afsluttes mod Havet af en bred Terrasse, der har en Höide af
159 Fod og gjennembrydes af en Elv, der dannes af Dalenes samlede
Vandlob. Bagved Terrassen findes de store frugtbare Enge, der danne
Grundlaget for Beboernes Velstand; de fleste Gaarde ere net byggede,
og man sér meget glædelige Vidnesbyrd om deres Sans for
Jordforbedring, Hjemmemarkerne ere store og godt holdte, og ved en Mængde
Gröfter og Kanaler er der sörget for Engenes Vandafledning og
Vandforsyning. Landbrugsskolen i den nærliggende Olafedalur, der
bestyres af en dygtig Mand, Torfi Bjarnason, som i Norge, Skotland og
Amerika grundig har-sat sig ind i Landvæsenet, bidrager naturligvis
meget til at give Böndeme i Saurbær Smag for at forbedre deres
Jorder. Den Dag vi red igjennem denne Bygd, var Veiret ualmindelig
smukt, og Landskabet tog sig ogsaa rigtig ud til sin Fordel. Den tæt
bebyggede græsrige Egn med de mange steile Pynter og
Dalmundinger rundt omkring, den kjönne Udsigt over Gilsfjorden og til Fjeldene
paa den anden Side give denne Egn et tiltalende landligt Præg, som
man ellers sjelden sér i denne Del af Landet. Ved Kysten finder
man betydelige Masser spiselig Tang (sol), som endnu bruges noget af
Indbyggerne i de nærmeste. Egne, skjöndt dets Benyttelse som
Föde-middel de fleste andre Steder er gaaet af Brug; kun ved Eyrarbakki
paa Sydlandet samles de endnu. I Oldtiden og Middelalderen vare
»sol» en yndet Spise over hele Landet, og man hentede dem dengang
langveis fra; saaledes sögte Nordlændingerne især til Saurbær, og
derfor kaldes en Vei fra Hru ta fjorden til Laxårdalen endnu
Sölvamanna-götur. Fra Saurbær förer Veien mod Syd gjennem Svinadalur; denne
Dal danner et dybt Pas, der aldeles afskjærer Plateauet mellem
Hvamms-fjord og Gilsfjord fra det övrige Hoiland. Dalen er ikke blot bleven
dannet ved Erosion, men ogsaa som det synes ved betydelige
Sænkninger; Fjældene paa begge Sider bestaa af Basalt, og man skal ogsaa
her have fundet lidt Surtarbrand. Efterat jeg saaledes havde besét
den stprste Del af denne Halvö, drog jeg den samme Vei tilbage langs
Hvammsfjorden, indtil jeg om Aftenen den 4 September naaede til
Gaarden GunnarsstaÖir i Nærheden af Gljufurå, der adskiller
Snæfelle-nessys8el fra Dalasyssel. Jeg havde paa hele Touren gjennem Dala-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:47:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ymer/1890/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free