Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hraun med Eldborgarhraun, saa at i denne Side af Dalen er der en
uafbrudt Lavastrækning fra Hlidarvatn til Havet. Hist og her sés
Levninger af præglaciale doleritiske Lavaer, saaledes ved Gaarden Höföi
og i det saakaldte GerÖuberg ved RauÖimelur; Overfladen er dog ved
Erosionen bleven meget forandret, siden disse præglaciale Lavaer
dannedes. Randen af det doleritiske GerÖuberg er meget smuk, i det den
dannes af en uafbrudt Række slanke, höie og regelmæssige
Dolerit-’soiler; midt i denne doleritiske Lavaflade findes en stor kiedelformet
Fordybning, maaske et præglacialt Krater. Oppe paa Fjeldet, NV for
RauÖimelur, skal der ogsaa findes nogle mindre rode Slaggekratere, der
have udgydt Lava, og en smal Ström har fundet Vei ned till
Hnappa-dalur i Nærheden af »ölkilden», Surbrönden, der för er bleven omtalt.
Fra RauÖimelur reiste jeg den samme Vei som för til Gaarden
Bruarfoss ved Hitå, men fik kun liden Leilighed til at gjöre
Undersøgelser paa Grund af den stadige Regn; fra Bruarfoss reiste jeg den 8
September til Hvitårvellir. Nedenfor Lavaströmmene ved StaÖarhraun
sés flere Grusrygge opstikkende gjennem det sumpede Jordsmon; disse
Rygge bestaa udelukkende af Rullestene, og dette foruden andet peger
paa, at det store Sletteland nedenfor Fjeldene i en geologisk talt ikke
fjern Tid har været bedækket af Havet. Hraundalshraun passeredes
tæt nedenfor Fjeldene, för det udbreder sig som en stor Lavaso paa
Sletten. Bjergenes fremtrædende steile Fjeldpynter ere udelukkende
byggede af Basalt, hvis Bænke gjennemgaaende have en Hældning af
5—6° mod NV; de lave Basaltknuder, der allevegne stikke op igjennem
de nedenfor liggende Moser, have ogsaa den samme Heldning. Den
vandrige Långå, der formedelst sin daarlige Bund ofte kan være farlig,
var meget opsvulmet, men vi slap dog uden Uheld over den. Herfra
förer Veien stadig over Sumpe og Moser, hvor man ofte maa gjöre store
Omveie for at undgaa de farligste Steder, og den fremmede maa
have en dygtig indfödt Lods, hvis han uden Uheld skal fiaa sit
Bestemmelsessted. I den senere Tid har man dog mange Steder lagt
Broer af Sten og Græstorv over de værste Strækninger; för Stenene
lægges, har man lagt et tykt Lag Riis og Græstorv ovenpaa
Hængedyndet, forat Broen ikke skal synke igjennem; det er egendommeligt,
naar man rider over disse Broer, at fole Grunden gynge frem og
tilbage under Hestenes Födder. Dog synker saadan en Bro tilsidst ned;
saaledes maatte vi ved Gaarden Ferjukot passere en næsten sunken
Bro, hvor Hestene vadede til midt paa Siderne i Vand og Mudder, og
samtidig maatte vi med störste Varsomhed passe paa, at ingen af
Hestene gik udenfor den 1 V2 Alen brede Bro, der kun betegnedes ved
den dybe Vandgröft vi red igjennem, da den ellers vilde have
forsvundet i Dyndet. Op igjennem Moserne stikker mange Steder det under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>