Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne var ikke ret høj, for jeg kunde knap staa oprejst derinde.
Bjergarten var Qvarts og red Feldspath med Glimmer imellem, og
det var smukt at se, naar man tændte en Svolvstik og Glimmeret
lyste som flydende Sølv.
Dagen efter begav vi os af Sted tidlig om Morgenen for at naa
Jakobshavn inden Åften. Vejen gik langs med Kysten, og jeg
morede mig med at se paa alle de mange Sandsletter og grønne Enge,
som gled forbi os, af og til oplivede af en brusende Laxeelv, som
banede sig Vej ned til Havet. Et Sted saa vi saa mange Sælhunde,
som vi hverken har set for eller siden. Vandet var ligesom
over-saaet med store sorte Prikker. Åf og til rejste nogen af dem sig
halvt op af Vandet og saa paa os med komiske, nysgerrige Ansigter.
Grønlænderne, som roede vor Baad, vare helt ellevilde ved dette
Syn og plaffede ned til højre og venstre, men Sælhundene vare ikke
fede nok paa den Aarstid, saa de sank, saa snart de vare døde. Vi
havde ikke Spor af Vind hele Dagen, saa vi kom ikke længere end
til Claushavn, hvor vi maatte overnatte hos Udliggeren. Dette Sted
ligger lige over for Jakobshavn, en halv Mil fra Mundingen af
Ise-fjorden, og næste Dag skulde vi blot over denne for at naa Kolonien.
Inden jeg gik i Seng, gik jeg en lille Tur op til Fjælds til en stor
Varde, hvorfra man kunde se ind over Isefjordcn. Det var en deilig
Aften; Midnatssolen kastede just et gyldent Skær henover alle
Is-fjældene, Vandet var speilblankl og stille, Luften blaa, og man horte
ingen anden Lyd end Isens Bragen og Fuglenes Skrig, naar de fløj
hen over den tavse Fjord. Længe sad jeg her og nød denne smukke,
storslaaede Natur. Det er som om Sommeren i Grønland vilde give
Erstatning for den lange, kolde Vinter, ved at iklæde sig en
Skønhed og Farvepragt, som neppe findes Mage til i Verden. Himlen er
saa dyb og mørkeblaa, brusende Elve kaster sig ned over de mørke
Klipper, danner prægtige Fosser paa deres Vej og baner sig derpaa
gennem smilende, grønne Dale frem til Havet; duftende Blomster
voxe Side om Side med den evige Is, og over det hele hviler en
Friskhed og Uberørthed, som kun findes der, hvor Naturen alene
raader, uforstyrret af Menneskehaanden.
Næste Morgen roede vi over Isefjorden ; den var nylig skudt ud,
saa vi maatte helt ind imellem Isen. Vandet var helt grødet af smaa
Isstykker, som det var tungt at ro sig frem igennem, og enkelte Steder
maatte vi gaa saa tæt til de store Isfjelde, at vi kunde naa dem med
Aarerne. Det var meget morsomt at se Isen paa såa nært Hold, men
gyseligt koldt var det og tillige farligt, for hvis et af Isfjeldene skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
