Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mærkeligste i Grønland. Endnu ved man jo ikke bestemt, hvordan
at Kalvningen gaar for sig, men alle de seneste Undersøgelser synes
dog at bekræfte, at den midterste Del af Bræenden flyder ud paa
Vandet og bliver ved Bølgernes Magt brækket fra neden op efter,
i Stedet for som ellers at falde ned fra oven af. Naar Isfjeldene
ere dannede, bliver de af Strømmen førte ud til den saakaldte
Isfjeldsbanke, hvor de staar paa Grund en Tid, indtil de ere smeltede
saa meget, at de ved Heivande kan rive sig los og flyde ud i
Diskobugten. Denne Isfjeldsbanke er uden Tvivl det smukkeste ved
Jakobs-bavn, og uden den vilde den være den grimmeste Koloni heroppe.
Fjeldene ere lave og golde, og Jordbunden bestaar af el ækelt
slimret Ler, som man glider i hele Tiden. Da vi forlod Jakobshavn efter
nogle Dages Forløb, fik vi Rejseselskab af en Pastor B., som skulde
være Præst ved Umanak og som nu vilde bese sit nye Distrikt.
Havde vi manglet Vind paa den øvrige Del af Rejsen, kan det nok
være, vi fik det nu, men det var rigtig nok fra den forkerte Side.
Det blæste meget stærkt, og vi tænkte ikke vi kunde naa Ritenbenk
med den Modvind, hvorfor vi bestemte at overnatte i Huset ved
Klokkerhuk, som vi maatte kunne naa ud paa Eftermiddagen. Men
det blev Eftermiddag og det blev Aften, og vi laa stadig og krydsede
udenfor en Pynt, som vi mente maatte være Pynten ved Klokkerhuk.
Det blev gyselig koldt, og jeg sad paa min Sovepose nede i Bunden
af Baaden og frøs, saa jeg rystede. Af og til fik vi en Sø over
Hovedet, og dertil kom, at vi ikke havde nydt noget siden om Morgenen
tidlig. Endelig naaede vi dog at komme omkring Pynten, og her
saa vi nu, til vor store Forbauselse, en Hvalfangerslup ganske tæt
ved os. »Hvad for noget», raabte Fader, »hvordan kommer I her,
hvad skal I her?» — »Jo, vi skal hilse fra Myhre og hjælpe Jer
ind paa Havnen.» — »Ind paa Havnen», udbrød vi forundrede, og
nu viste det sig, at det var Kangek og ikke Klokkerhuk, vi havde
ligget og krydset udenfor, og vi skulde nu blot ind forbi nogle
Smaa-øer, for at naa Ritenbenk. Overraskelsen var meget behagelig, for
i vor forkomne Tilstand var det ulige bedre at komme i en varm
Seng, end at ligge i Sovepose i et ubeboet Hus. Klokken var
bleven tolv om Aftenen, inden vi naaede ind til Kolonien.
Ved Ritenbenk opholdt vi os ikke mindre end ti Dage, i hvilken
Tid vi havde det umaadelig behageligt, og jeg fik Lejlighed til at se
mig en hel Del om i Koloniens Omegn. Af de Steder jeg saa, vil
jeg kun omtale en meget smuk Dal, som ligger et Stykke over for
Kolonien, ved Foden af Kangek, og derfra strækker sig ind i Landet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
