- Project Runeberg -  Ymer / Årgång 20 (1900) /
26

(1882)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1:a Häft. - Er der foregået nye invandringer i Norden? Forsög på en anthropologisk besvarelse. Af C. O. E. Arbo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

behandling, – den virkelige sammenhæng opklares jo bedst, når
forskjellige eller modsatte anskuelser få lov til at brydes og nye
theorier opstilles, hvorved et frugtbart samarbeide opnåes. På det
skandinaviske naturforskermöde i Christiania 1886 berörte jeg
löselig spörgsmålet, men siden den tid er der jo indsamlet yderligere
materiale, der ikke har rokket ved mine dengang udtalte
anskuelser, men heller tvertimod yderligere bestyrket dem.

Ved den archæologiske congres hersteds 1874 kom man også
ind på dette samme spörgsmål, endskjönt forhandlingsemnet
dengang löd: »Hvilke ere i Sverrige det forhistoriske Menneskes
anatomiske og ethniske kjendetegn?» Prof. v. DÜBEN var kommen til
det resultat, at der ikke ad craniologisk vei lod sig påpege nogen
forskjel emellem svear og göter og udtalte tilslut som sin
mening, at cranierne i Sverrige synes at vidne om, at den samme race,
som den dag idag bebor Sverrige, også havde boet der ligefra den
tidlige stenalder
.[1] Dette er jo i og for sig også ganske naturligt.
I en moderne befolknings lag må man på grund af atavismens
lov stadig vente at finde rester af alle de folk, hvoraf det er
udgået og sammensat. Det er nemlig ikke så let en sag, selv om
man går frem på den voldsomste og hensynslöseste måde, ganske at
udrydde en hel folkestamme, når den i sig selv da har nogen
vitalitet. Desuden var den beröring, som de lavere stammer i
hine tider kom i til de indtrængende, af og til i cultur höiere stående
– dog af og til måske det modsatte – ikke af den samme deletære
natur, som den, hvori nutidens vilde folkeslag komme til den
moderne cultur.

Om de end fore vildt frem og kanske også kunde före
sygdomme med sig, förte de dog ikke det ödelæggende brændevin og
syfilisen med sig, som efterhånden tilintetgjor f. ex. så mange af
Sydhavsöernes gamle stammer. Det var ingen sag for den autochtone
befolkning at redde »unna», om det end kun var nogle rester
af sig selv. Landene vare i de fleste tilfælde bedækkede med skove,
som afgav det sikreste skjulested og midlertidige opholdssted for
den forfulgte befolkning. Kjendt, som den var med sit eget land,
fandt den altid steder, hvor den kunde slå sig ned og friste
livet, indtil fredeligere tilstande vare indtrådte, eller en gunstig
leilighed tilböd sig til at gjenerhverve sine gamle besiddelser.
Selv om det lykkedes at dræbe alle mænd, var det almindeligt,


[1] I. UNDSÆT. Den arch. congres i Stockholm 1874, sid. 68.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:48:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ymer/1900/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free