Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1:a Häft. - Er der foregået nye invandringer i Norden? Forsög på en anthropologisk besvarelse. Af C. O. E. Arbo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for tiden at gjöre sig gjældende i Frankrig – og som også kan
stå i forbindelse med den större eller mindre vanskelighed hos
den ene eller anden for at kunne acclimatisere sig, således som
det viser sig i Algier for franskmændene i modsætning til
spanierne, malteserne og syditalienerne, og som mulig gjorde sig
gjældende, ialfald for vandalernes vedkommende i Nord-Afrika.
Således, som det er gået med frankerne og allemannerne i
Syd-Tydskland, er det jo gået også med de andre af folkevandringenes
germaniske stammer; hvor der i forveien var en forholdsvis talrig
befolkning, ere de blevne absorberede og forsvundne uden at kunne
efterlade sig noget spor, således gotherne, sveverne, alanerne,
vandalerne og andre. Landets autochtoner stod sig bedst i kampen for
tilværelsen, fordi de holdt sig i ro og vare, som landets oprindelige börn,
fuldt acclimatiserede. Kun i lande, hvor de forefandt en mindre
talrig befolkning, kunde invandrerne holde sig bedre og give racen
sit præg og dog selv her, hvad vi senere skulde see, kun bedst i
de tidligere folketomme og uoptagne egne eller med andre ord
også helst der, hvor de optrådte ublandede som fredelige colonister
og rydningsmænd.
Dette er tildels, hvad der altså fra archæologisk og historisk
standpunkt kan siges til gunst for antagelsen af nye indvandringer
i Norden. – Vi skulde nu gå over til de beviser, som anthropologien
og specielt craniologien kunne före i marken med hensyn til
dette spörgsmål.
Det gjælder altså egentlig at bevise, at med de nye archæologiske
perioder optræder der er anieformer, som vi ikke finde i de tidligere,
derimod har det intet med sporgsmålets besvarelse at gjöre,
om man finder tidligere perioders cranier i de sildigere – det er
ganske naturligt af hvad för er anfört.
Prof. KOLLMANN, som stærkt holder på »die Dauerbarkeit aller
Abarten des Menschengeschlechts» ligeoverfor alle ydre indflydelser,
antager, at i den neolithiske periode i Europa har man 4–5 forskjellige
adskildte racer, som siden den tid have vedligeholdt en »dauertypus».
Cranierne fra stenalderen ere i Danmark og Sverrige
forholdsvis temmelig talrige, og man finder folgende 3 former:
1) En udpræget kortskallet (brachycephal), lavisset
(chamocephal) og lavansigtet (chamoprosop) typus, der svarer til den
såkaldte turanske form hos v. HÖLDER og minder i meget om den
finsk-lappiske cranieform.[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
