Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vegafärden. Minnesord på 25:te årsdagen af Vegas återkomst till Stockholm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg ser dem allesammen for mig: Den høje, sværtbyggede, kun
22 Aar gamle Matros Hansson, en ægte nordisk Type, lyshaaret,
endnu kun Dun paa Hagen, godmodig men stærk som en Bjørn,
den anden yngre Matros, Lundgren, en flink, begavet, brav Fyr,
saa Expeditionens Spilopmager, den altid glade Tømmermand
Andersson, den stille Baadsmand Ljungström, der af alle ombord
maaske har mest at bestille, da det er ham, der under Brusewitz’
Tilsyn uddeler Proviant, foruden at han forretter samme
Dæks-tjeneste som de andre, men aldrig hører man ham klage over at
liave formeget at gøre. Ogsaa han var med paa »Ingegerd» paa
Grønland og paa »Polhem» i 1872-73 paa Spitzbergen. Om det
saa er Expeditionens næst yngste Medlem, den 2i-aarige Boström,
der gaaer Videnskabsmændene tilhaande, er han med og vil gøre
Nytte som Sømand med en lang Baadshage i Hænderne.
Saa er der gamle Haugan, Isveteranen, der i over en Snes Aar
har sejlet paa Jan Mayen og Spitzbergen som Fører af norske
Fangstskibe, den unge norske Matros Sivertsen, der ikke taler meget,
men arbejder des bedre, og den lille mørke Johnson, der vistnok
har lappisk Blod i sine Aarer, og som senere i Vinterkvarteret af
Nordenskiöld fik det specielle Hverv at leve sig sammen med
Tschuktscherne.
Men nede om Læ gaaer to Mænd, som ikke maa glemmes,
det er gamle Asplund, 52 Aar gammel, saa original som en
gammel Kok bør være; det var under hele Vinteren umuligt at faa den
gamle Månd til at tage Undertøj paa, naar han vandrede sine
daglige Ture paa Isen, som det var ham paabudt for Sundhedens
Skyld; ja det var med Nød og Neppe, at han blev forhindret i at
gaae med bare P^ødder i hans smaa Sko. Der var noget hyggeligt
ved at komme ned til »Gubben Asplund», der altid gik og syslede
ved sine Gryder med et stille Smil paa det godmodige Ansigt.
Og medens han sørgede for Mandskabet, sørgede Levin,
Mønstret for alle Stewarter, for os agter med en aldrig svigtende Omhu
og Dygtighed, altid korrekt og diskret.
Men medens »Vega* langsomt baner sig Vej gennem det tætte
Isbelte, kniber det for den lille Dampbarkas. Den kan ikke være
for langt bag ved »Vega» for saa lukker Isen sig for den agtenfor
Skibet, og tæt ved »Vega» dandser Isstykkerne i Skruevandets
Malstrømme ned mod Bougen af den lille, skrøbelige Baad, saa
det ser ud, som om den skulde knuses mellem dem. Af og til
sidder den ogsaa uhjælpelig i Bekneb; »Vega» maa da stoppe i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
