Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man ikke kjender noget helt tilsvarende, omend der kan spores en
begyndelse. For »samlerne» har plantenæringen været den
fremherskende, da den var saa meget bedre at faa fat paa ; blandt
planterne har særlig knoiler, frö og frugter spillet en stor rolle. I tidens
löb har der saa udviklet sig en arbeidsdeling, idet kvinderne blev
samlere, mændene jægere. Det regelmæssige, daglige arbeide for
stammens underhold skyldes derfor fra först af kvinden. Herved
forberedtes ogsaa overgangen til den förste primitive jorddyrkning,
som vi senere har fundet saa vidt udbredt. Det er en ganske naturlig
sag, at menneskene tidlig blev opmerksomme paa, at sæden af
frugter, som de havde spist, gav nye planter; særlig var dette
tilfældet med en mængde tropiske frugter, som har en kjerne, der
ikke biir fortæret. Naar en stamme efter en kortere eller længere
tids forlob kom tilbage til en tidligere leirplads, kunde den vel finde
nye planter, som havde udviklet sig af de bortkastede kjerner. Paa
samme maade kunde man iagttage formerelse ved stiklinger,
logvækster, knoiler og rodstokker. En anden omstændighed har maaske
været medvirkende til at skabe en plantekultur, den nemlig, at man
gav de döde levnetsmidler med i graven. Af planter og plantedele,
som saaledes lagdes i jorden, kan der vel tænkes, at der har kunnet
spire nye planter. I nær forbindelse med denne tanke om
gravenes betydning for plantekulturen staar et udtryk af ethnologen H.
Schürtz, at »de döde var de förste ubestridte grundeiere».
Kvindernes arbeide for at samle plantenæring förte til et primitivt
jordbrug, og det redskab man lærte at benytte, var hakken. Dr. Hahn
foreslaar betegnelsen » hakke bruget* for denne jordbrugsform, der
endnu findes udbredt over store strækninger paa jorden, særlig i
tropiske og subtropiske egne. Dette hakkebrug har senere havt
en selvstændig udvikling og har i havebruget med hakke og
spade naaet en betydelig höide. Det opviser den mest intensive
udnyttelse af jorden.
Ved hakkebruget har visselig mennesket erhvervet en hel række
kulturplanter. Den vigtigste kornfrugt synes at ha været hirsen,
som tidligere har havt en meget stor udbredelse og en vigtig
ökono-misk betydning. Fra de græske og latinske forfattere har vi mange
vidnesbyrd om hirsens anvendelse i Italien, den har været brugt i
middelalderen og senere i Dalmatien og Tyskland, hvor endnu 0.7 s,
af den dyrkede jord angives at være tilsaaet med hirse. Vi
kan fölge dens udbredelse over Asien helt til Kina og Japan samt
de ostindiske öer. Hirsen har altsaa været udbredt over hele det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
