Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tæmningen af vore husdyr og anvendelsen af melk kan, som
för paavist, ikke fra först af være skeet for at tilfredsstille et öko*
nomisk behov. Der maa ha været et kraftigt magtmiddel, som har
kunnet modvirke menneskets medfödte indolens og raahed, og et
sligt magtmiddel er den religiöse tvang. Der indgaar altsaa i vore
husdyrs oprindelse et religiöst-mytologisk element.
I det frugtbare alluvialland ved Eufrats og Tigris’ nedre löb
har det ældgamle hakkebrug skabt en tidlig kultur; befolkningen
opnaaede ved sit jordbrug en vis uafhængighed i livsvilkaar i
modsætning til jægerlivets usikkerhed og veksel mellem overflod og
mangel. Hos dette hakkebrugsdrivende folk har der udviklet sig
en kultus, som staar i nær sammenhæng med husdyravlen, brugen
af melk og oprindelsen til akerbruget, nemlig tnaanedyrkelsen.
Maanen har i det hele spillet en stor rolle i de vestasiatiske folks
mytologi, og særlig det strög, til hvilket vi henlægge oprindelsen
til vort akerbrug. Maanen med sit ujevne löb og sine faser har
tidlig tiltrukket sig menneskenes opmerksomhed, den har været
den förste tidsmaaler. Men gjennem hele den vestlige kulturkreds
gaar ogsaa forestillingen om at maanen har den störste indflydelse
paa hele den organiske verdens liv, at dens vekslende udseende
staar i den inderligste sammenhæng med planters og dyrs trivsel
og vækst. Ogsaa i kvindens kjönsliv spiller maaneskifterne en
vigtig rolle, som man tidlig maatte blive opmerksom paa. Maanen
blev altsaa symbolet for frugtbarhed, trivsel og vækst; den blev
personificeret som frugtbarhedens gudinde.
Men symbolet paa det kvindelige princip træder ogsaa i den
samme kulturkreds op som ko. Den babyloniske Istar har kohorn ;
vi har i den græske mytologi Europa, lo og Pasiphae. Det er
en vidt udbredt forestilling, at koen er et helligt dyr; den findes
endnu i Indien og flere andre steder. Den spores oftere ogsaa i
den græske mytologi. Foranledningen til denne forbindelse er at
söge i halvmaanens lighed med koens horn.1 Derfor blev netop
bos primigenius og ikke wisenten, bison priscus, med de
forover-böiede horn, stamfaderen for vort tamme kvæg. Koen blev et
helligt dyr, viet til maanegudinden. Nu kan man paa to maader
ofre dyr (og mennesker) til guddommen, idet man enten slagter
dem, eller indvier dem, d. v. s. unddrager dem fra den menneske-
1 Lactantius, div. institut. I, de falsa religione, c. XXI: »Kvæget er helliget
maanen, quia håbet similiter comua*. Vi taler ogsaa om »maanens hom».
Ymer tgoy.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
