Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ogsaa en Kærlighedshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og Martha slugte alt, hvad hun fik Fingre i. I
en Alder af 14 Aar havde hun i den fuldstændigste
Sammenblanding læst: Goethe, Holberg,
Oehlenschläger, Heine, Byron! Hun var henrykt over
det altsammen, enten hun saa forstod det eller
ej, men blev dog den Gang og senere, barnlig som
hun var, Barndomsvennerne, Ingemann og
Andersen, tro. En gammel Husholderske, der altid gik
omkring med et ualmindeligt gnavent Ansigt og
klagede over en evig Tandpine, skulde sørge for
Marthas Fornødenheder, men til hende havde
Barnet ingen Fortrolighed.
Veninder bavde hun heller ingen af, hun
stemmede ikke med sine Skolekammerater, hun
brød sig ikke om at pjatte op om deres Baller
og Skøjteløb, deres Skoledrenge, Skuespillere og
Præstesværmerier, og de havde ikke læst saa
meget som hun og kunde derfor ikke tale om
Bøger, og det var i Grunden det eneste, hun brød
sig om, inden hun lærte Edith at kende.
Men nu oprandt en anden Tid.
Thi kort at fortælle, Edith og hun traf oftere
sammen, og der udvikledes et virkeligt Forhold
imellem dem, et Slags Venskab, ja Veninder
kaldte man dem til sidst, de blev Dus, de besøgte
hinanden, Edith fandt virkelig Behag i Martha,
hun var vel nok 5 Aar yngre, men et kløgtigt,
lyst, lille Hoved, og det var saa morsomt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
