Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ogsaa en Kærlighedshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
milde, tavse Glemsel i Stedet. Hun huskede ikke
paa, lille Stakkel, at Lethe efter Grækernes Sagn’
fandtes i Underverdenen og altsaa var Sindbilledet
paa, at først efter Døden glemmes alle
menneskelige Lidelser. Her paa Jorden maa man være
glad, hvis man kan døve Lidelserne ved Midler,
der kan træde nogenlunde i Steden for hint
uvurderlige Vand. —
»Ih se, lille Martha, nu kom vi saa vidt, —
det gaar jo brillant, — brillant«, sagde gamle
Doktor Thomsen, som netop kom ind ad Døren
og blev glad overrasket ved at se Martha nikke
genkendende og venligt til sig.
Det var en gammel graahaaret Herre, som
havde kendt Martha fra hun blev født, en
morsom oplivende Gæst at have ved en Sygeseng, om
han just ikke kunde kaldes nogen særlig
udmærket Læge. Han mente det usigelig godt med
alle Mennesker og havde den største Medlidenhed
med Folks Lidelser. Uden Hensyn til Patientens
Alder og Køn klappede han dem paa Kinden og
kaldte dem »lille Ven«, og enten Sygdommen var
en let Forkølelse eller en farlig Feber, beroligede
han dem i en lige fornøjelig og trøstende Tone
med sit: »Det skal vi sgu nok faa klaret.«
Nu satte han sig ved Marthas Seng.
»Du er rigtignok en flink lille Pige, maa jeg
sige Dig! Gaar det saadan fremad stadig, kan vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
