Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ogsaa en Kærlighedshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gyldigt. Det eneste, hun kunde drive det til at
føle ved .Faderens Kærlighed, var en svag
Taknemmelighed, en stille Undren over, at nogen
kunde holde af hende, saadan som hun var.
Doktoren, der ikke rigtig kunde være med til
noget, der nærmede sig det »højtravende«, gjorde
nu en brat Ende paa Professorens rørte Stemning
ved at sige:
»Naa, — ja, ja! Saa fra i Morgen af, Jomfru
Hansen, begynder vi med at give hende et lille
Dueben og en stor Kop Chocolade. Smaa Slag i
Førstningen, — siden — — —«
Martha kom sig Dag for Dag, hun fik Kød
paa Kroppen og lidt Farve i Kinderne, men der
vilde ikke komme Glans i Øjnene. De- saa stumme
og alvorlige frem for sig, ikke synderlig bedrøvede,
men heller aldrig synderlig glade. Den aandelige
Mathed og Ligegyldighed, hun havde følt ved sin
første Opvaagnen til fuld Bevidsthed, vilde ikke
fortage sig. Hun var og blev træt og udygtig til
at tænke paa Fortiden. Hun fik Lov at komme
op og sidde inde i Dagligstuen, og hun fandt det
godt og behageligt saadan at sidde stille uden at
behøve at røre en Finger, lade sig opvarte og kun
høre kærlige Ord. Ja, Livet var saamænd meget
rart, naar man saadan kunde sidde altid med
Hænderne i Skødet, uden at der fordredes andet
Vildsomme Veje. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
