Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ogsaa en Kærlighedshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hedsdrøm. Som sagt, saa gjort, men først saa hun
paa hvér eneste Ting og smilte ad sine egne smaa,
poetiske Udgydelser. Det allersidste Digt var skrevet
et Par Dage før Ediths Bryllup. Det var meget
melankolsk, højt oppe paa Cothurnen! Hun var
formodentlig faldet i sværmeriske Betragtninger ved
Synet af en hvid Rose, thi Digtet lød:
»Du hvide Rose faar mig til at tænke
paa, naar de en Gang vil i Grav mig sænke.
Bort med den røde Roses muntre Luen,
Du sprede skal Din Duft henover Tuen
og mildt ombølge hende, naar hun kommer
og ser til mig, — det gør hun vel en Sommer.
Jeg ønsker ej paa Graven Kranses Pragt,
jeg ønsker kun et Ord, tænkt eller sagt:
Gid hun, imens hun tankefuld staar stille
vil sige: »Ja, hun elsked mig, den lilleU
Martha rystede dydig paa Hovedet ad sit
gamle Jeg, hvis barnlige Fysiognomi stirrede
hende i Møde fra disse mere velmente end
vellykkede Linjer. Saa samlede hun hele
Redeligheden sammen og fyldte den i Hatæsken, lukkede
til og bestemte, at dens Plads skulde være paa
Pulterkammeret i hendes fremtidige Hjem.
Det var dog et Held, at hun aldrig havde
vist Edith disse Digte, hun havde saamænd gjort
sig nok til Nar alligevel. Kun en eneste Gang
havde hun sendt Edith et Vers, og det var saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
