Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
pede bort til vognen og trippede tilbage igjen, mens
Førsteministeren kom med lange steg og greb tøiet
med en forurettet, overlegen mine.
«Det var saa ulidelig hedt i kupéen,» sagde
pludselig lille Else Beck, «jeg tror, jeg tager kuften
af og kjører uden noget paa, det svaler saa deiligt i
denne blæst.»
Er du gal, barn,» sagde frøken Olsvig forfærdet,
«og saa skulde vi have dig liggende syg med det
samme, du ankommer.»
«Pyt — jeg blir da ikke syg af saalidet,» det
lille, blussende ansigt straalede og saa omkring sig.
De var endelig kommet sig op paa bagsædet i
vognen under mange paamindelser til Laurits fra
frøken Olsvigs side.
«Kjør pent, Laurits, — nu skal du se, at hesten
blir ræd for det melkespandet, der staar — au —
Laurits da!»
Laurits gav blot den lille gule, der saa ud til
alt andet end til at have forfløine tendenser, et rap,
og opover veien, mellem de brede stengjærder,
skrang-lede ekvipagen.
Aa, smørret,» raabte frøken Olsvig pludselig.
Der maatte stanses. Smørret var glemt hos
landhandleren. Laurits tilbød sig naadig at gaa
tilbage og hente det, men det vilde frøken Olsvig ikke
tillade. Saa var jo hun nødt til at holde hesten, og
ingen kunde vide, hvad der kunde hænde, mens Laurits
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
