Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 2
«Jeg siger dig det, for det er naturligvis det
første, de andre fortæller dig om mig,» vedblev Anne
Katrine.
«Kjære — det er da det samme, hvad ens far
er,» sagde lille Else lidt usikkert. For igrunden syntes
hun det ikke.
«Ja du maa ikke tro, at jeg synes, det er nogen
skam,» sagde Anne Katrine, «tvertimod» — hun satte
sit hoved en smule høiere.
«Dette er min far,» sagde hun øieblikket efter
og tog fotografiet, der hang over den ene seng, «han
var fattige folks barn og skylder sig selv alt; min mor
døde, da jeg blev født, derfor vil min far, at jeg skal
være her — nu ved du alt om mig,» sluttede Anne
Katrine.
«Jeg har baade far og mor og tre brødre, sagde
lille Else, < jeg skulde hjemmefra, fordi jeg var saa
altfor vild og løb med gutterne bestandig, og saa blev
jeg sendt hid for at blive skikkelig, » lo hun.
Er du saadan du,- sagde Anne Katrine— ’ det
er forresten gildt, at du er kommet — der ringer
klokken, det betyder aftensmad — kom saa gaar vi straks.»
De var alle forsamlet i den store spisestue, da
Anne Katrine og Else Beck traadte ind. PYøken
Lybæk ved bordenden med det graa, smaakrusede haar
ved ørene, og de kloge, lysende øine, og frøken
Olsvig ved temaskinen. Nedover langs bordet reiste
alle de andre smaapiger sig og hilste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
