Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Det var Marena og Dina, sorthaarede og fyldige
med store kinder og tunge øienlaag. Kristiane og
Hervor, rødhaarede med skarpe, farveløse ansigter,
lidt surøiede begge to, men fikse i sin klædedragt,
og Jutta med mørkt, fedtet haar, og store fregner
som smaa, brune øer, der flød allesteder i hendes
ansigt. Øinene var mørkebrune og søvnige, og
undermunden stod sterkt frem.
«Vent nu lidt, saa skal du se, du skal nok
befinde dig vel blandt os, lille Else Beck,» sagde frøken
Lybæk venlig — «Dina, du læser bordbøn.»
Den yngste af de to førladne søstre med de
store, bløde kind læste med utydelig, lidt læspende
stemme.
«Dina — jeg har ikke sagt dig en, men
mangfoldige gange, at du maa hæve din stemme, den
lyder, som du befandt dig under tyve
edderdunsdyner.»
Dette syntes lille lattermilde Else Beck var saa
morsomt, at hun lod, som hun mistede sin serviet, for
at faa en anledning til at komme under bordet og
rigtig le ud. I samme øieblik var Hervor ogsaa
under bordet. Der lo de til hverandre, sprængrøde
i ansigtet et eneste sekund. Saa maatte de op til
overfladen igjen.
Efter bordet ståk Hervor sin arm ind under Elses.
«Skal vi gaa en tur i haven?»
«Jo, Else var meget villig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
