Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
«Ja, du maa undskylde, at jeg ikke er større
da,» sagde Else lystig.
«Men smaa folk kan være pene,» fortsatte hr. Ole.
Saa begyndte naturligvis Hervor og Else at knise.
«Inderlig pene kan de være au,» vedblev han.
Der kom Laurits, kusken fra igaar, og satte liv
i den værdige yngling i stalddøren.
«Staa ikke der og ræk, men gjør det, du skal,»
sagde han myndig.
Saa aflagde Hervor og Else et besøg hos den
gule hest, og saa var der ikke mere rart at se
udendørs.
Da de kom ind, var der gaat bud efter dem,
dagens prædiken skulde læses. Frøken Lybæk sad
med ’stangbriller og en stor postille ved det runde
bord midt i salen. Alle de andre var grupperet
rundt om.
Ved døren Laurits kusk og Ole Sand. Olava
med hovedet bedagelig paaskakke, meget forskjellig
fra sit kjøkkenudtryk, lille Gurine sad der ogsaa og
skjelede, og Berthe mellempige med runde øine og
røde, sprukne hænder.
Den store ovn lumrede, martssolen ståk, saa
fluerne alt var kommet frem og surrede søvndyssende
borte i vinduerne, frøken Lybæk læste med en dyb,
ensformig stemme, den steg ikke, den sank heller ikke.
Else anstrengte sig for at følge med, glippede
med øinene og hørte, hørte og glippede — tilslut blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
