Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
«Vi ’har rigtignok ikke havt Anne Katrine med
før,» sagde Kristiane, «hun er saa mistænksom, og
tror vi snakker om hende bestandig; men siden dere
to ligger paa værelse sammen nu, er vi jo nødt til
at have hende med — hun kan faa lov da,» sluttede
Kristiane naadig.
Anne Katrine saa forbauset ud, da det blev
hende sagt, at hun skulde være med og dele
udgifterne til æg og sukker. — Men hun havde dog
lyst at være med, lod det til. Else og Hervor listede
sig til Demmen efter æg, og forventningen var
meget stor.
Det var en ældgammel hovedbygning paa
Demmen gaard, om sommeren var det gamle hus aldeles
skjult af løv. Aldrig blev nemlig et træ eller en gren
hugget paa Demmen, alt fik gro, som det vilde.
Gangene i haven var overgroet af græs, og opimellem
stikkelsbærtrærne groede der store græstuster.
Inde i huset var der store, dybe sale, der gik
tvert igjennem huset med vinduer paa begge sider
af bygningen. Men gulvene var saa ældgamle, at de
dissede af bare ælde, og dørlaasene var af den rigtig
gamle, runde sort, som gik rundt inde i haanden paa
en, før man fik dørene oplukkede.
Ude paa den store, græsbevoksede gaardsplads
kaglede, snadrede og kurrede det af alslags fjærkræ,
af høns og ænder og duer. Og midt oppe i al
denne frodighed af løv i sommerens tid og alle disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
