Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Marena.
En aften i maaneskin var Else og Marena gaat
en tur. De var gaat op paa en høide, hvor skoven
aabnede sig, og de saa udover de vide marker, der
laa drømmende disig i maaneskinnet.
Og de havde siddet deroppe længe og seet udover.
«Jeg har læst i en bog, at maaneskin bringer
længsel,» sagde Marena.
«Jasaa,» sagde Else uforstaaende, «det har jeg
aldrig merket, jeg synes igrunden maaneskin er trist.»
«Ja, men længsel er jo ogsaa trist,» sagde Marena.
Ja, kanske det, Else havde ikke egentlig tænkt
saa nøie over den ting.
Saa begyndte Marena at lægge ud om alle sine
følelser og lidt efter lidt blev Else uhyre interesseret.
Marena talte om kjærlighed, som hun havde
gjen-nemgaat al verdens smerte i den retning.
«Ulykkelig kjærlighed er ogsaa deilig,» sagde
Marena drømmende ud i maaneskinnet.
«Er det kapellanen,» sagde Else med stive øine
af den umaadeligste interesse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
