Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Om aftenen, da de havde lagt sig, hørte Else
ligesom en graad fra Anne Katrines seng.
«Men, kjære, græder du, Anne Katrine?»
«Nei da — jo forresten gjør jeg det ogsaa, men
det er bare, fordi jeg er saa glad, fordi far har
været her.»
Men Anne Katrine græd ogsaa, fordi hun
skammede sig for sig selv, som hun havde gruet for, at
han skulde komme, maaske de andre vilde gjøre nar
af ham — og saa var det hele gaat saa godt.
Aa, at hun kunde genere sig for sin søde, gode
fader, bare fordi at han ikke var fin som de andres
fædre — og som hun alligevel elskede over alt paa
jorden —
«Jeg er saa styg, saa forfærdelig styg,» græd Anne
Katrine ned i sin hovedpude, «men aldrig, aldrig skal
et menneske faa vide, at jeg generer mig for at min
fader er en simpel mand.»
Hun laa med aabne øine og stirrede ud i natten:
Men aldrig vil jeg være det heller mere efter denne
dag, tænkte hun videre.
Det unge ansigt derborte paa puden var i
dette øieblik merkelig lig det slidte ansigt i
kupévinduet, da toget bruste afsted.
Men Else laa vaagen og tænkte: «Tænk, at Anne
Katrine kan græde, fordi hun er saa glad i sin far
— hvor rart — jeg er nok ogsaa glad i min papa, —
men græde for det — nei, det kunde jeg sandelig ikke.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
