Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8o
ket paa væggene var hvidt i bunden med smaa
Schweizerlandskaber med et spidst fjeld og en hytte
i en sterkt grøn dal. Gulvet var skinnende hvidt, og
betrækket paa møblerne af graarudet værken. Og
der var en indestængt, hyggelig lugt af sol og
renskurede gulve.
Deroppe sad Laurits og Olava paa hæderspladsen
under det runde speil med mahogniramme.
Laurits var vandkjæmmet og sortklædt. Det
merkelige var, at han lignede meget mere en overlegen
minister, naar han gik i stalden og stelte den gule
hest, end naar han sad i den store sal paa Demmen
og var brudgom. Olava var karmosinrød af stundens
høitidelighed og spænding, og fordi hendes kjole var
for trang. Det saa ud, som hendes fyldige figur vilde
sprænge kjolen, som der hvert øieblik kunde ske en
voldsom eksplosion.
Gamle Marcussen var i uhyre flipper og fru
Marcussen og Amalie Ladgaard i sorte silkekjoler, det
gamle arveporcelæn var fremme, og alting var saa
fint, at der til at begynde med ikke blev sagt et
eneste ord af nogen.
Tvillingerne havde hvide kjoler, men de havde
begge været ude om morgenen i regnveiret, saa de
havde en bred vaad kant nedenom kjolen. Derfor
var de beordret at holde sig borte i en krog, hvad de
imidlertid aldeles ikke holdt sig efterrettelig, men
plantede sig begge to lige foran brudeparret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
