Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Efter at de havde været i kirke, begyndte
højtideligheden med megen kaffedrik. Men efter kaffeen
kom vinen og talerne.
Først kom gamle Marcussen. Han begyndte med
Aclam og Eva og tullede meget om dette par i
paradisets have. Det var ligesom, han aldeles ikke kunde
komme sig væk fra Adam og Eva. Frøken Lybæk
tænkte et øieblik paa at tage ordet og hjælpe ham
ud af paradiset, men pludselig gjorde gamle
Marcussen af sig selv et vældigt hop lige ind i nutiden til
Laurits og Olava:
«Det er bra, naar bra folk finder hinanden,»
sagde gamle Marcussen, «og Laurits er bra, og Olava
er bra — skaal!»
«Fatter er saamænd flink til at tale,» nikkede
gamle fru Marcussen, «han glemte bare det: Guds
velsignelse paa veien — og det siger jeg.»
Saa holdt frøken Lybæk en tale om kjærlighed
og trofasthed. Olava var rørt og snufsede og græd,
men Laurits var saa fornøiet over al stasen, at han lo.
Den ene af tvillingerne stod og betragtede ham
meget nøie:
«Hvor styg du er, naar du ler da, Laurits,» sagde
hun pludselig.
Laurits tog sig ikke det mindste nær af denne
kritik, men Olava blev fornærmet. Hun holdt pludselig
op med at være rørt og puffede tvillingen temmelig
Dikken Zwilgmeyer: Frøken Lybæks pensjonatskole. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
