Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Hun var hvidklædt med broderier, haaret var
kulsort, hun bar det udslaat nedover ryggen, øinene
var mandelformede og sorte og teinten mat gulbrun.
Else syntes aldrig, hun havde seet noget saa
dei-ligt, som den hvide skikkelse der i morgensolen.
Akkurat som et maleri, tænkte Else.
Og Else var straalende, for den spanske Maria
talte blot til hende. Hun ståk sin arm ind under Elses
og vilde, at de skulde spadsere de to alene. Else gik
aldeles som i en bedøvelsestilstand af noget fremmed,
uvirkelig noget, naar hun saa den hvide, broderede
arm inde i sin egen, det sorte haar viftede om hende,
den udenlandske stemme, der talte uafbrudt, livlig —
og en egen parfüme! Det var aldeles, som hun var
midt oppe i en af sine egne opdigtede historier. Naar
Else Beck gik alene, digtede hun nemlig altid. Helst
historier om smaapiger, der reiste langt bort til
fremmede lande og oplevede meget.
Maria talte flydende norsk, men med en
udenlandsk accent.
«Du er nydelig,» sagde hun pludselig til Else.
Nei, saa maatte Else le: «Ja, fregner er
vakkert,» sagde Else.
-Gjør ingenting, for dit haar er af guld,» sagde
Maria, og tog i Elses tunge, gyldne flette: «Var du
i Sevilla, vilde folk løbe efter dig paa gaden, for dit
haars skyld.»
«Aa gid» — Else lo mer og mer. Men det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
