Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io6
jorder nedover mod sjøen. Det var mager jord,
græsset var kort og ujevnt, men blaaklokker og
preste-kraver viftede i brisen fra sjøen. For det luftede
altid lidt derude. Længst nede ved fjorden laa der
en hvælvet sjægte paa land, og dernede stod Anne
Katrines far i skjorteærmer og malede sin baad.
Længere borte over de vide jorder laa saa andre
smaa huse, og opunder aasen oppe i løvskoven tittede
der frem et tag og et vindu i et tømret hus borte i
birkeskoven ret imod. Men borte paa stranden laa
hus i hus som en hel gade, med bitte smaa haver,
der boede fiskere og sjømænd hele aaret rundt.
«Hjertelig velkommen,» sagde Anne Katrines far,
da Else og Anne Katrine var sprunget ned til baaden
for at hilse paa ham, «jeg er saa styg paa fingrene,
at tage i haanden kan jeg nok ikke, men det er lige
hjertelig ment.»
«Synes De ikke, det er et pent hus, jeg har
bygget,» spurgte han og saa opover mod huset, der det
laa saa friskt og nyt i sjøbrisen, «jeg har nu altid
tænkt paa det og snakket paa det ogsaa stundimellem,
at her skulde det huset ligge, jeg skulde bygge —
for netop saadan laa den stuen, hvor jeg er født
ligesom saadan lidt op paa jordet der — her var
ingen trær da heller; og det er det jo ikke endda,
men her kan en bare se, hvor rart Vorherre steller
det, for her som jeg gik som en barbenet gut med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
