Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
at sandelig kom ikke faderen anstigende med dem
begge ind i haven, op paa verandaen.
De var saa forfærdelig tørste.
Anne Katrine maatte efter selters og saft, og der
blev de siddende baade længe og vel.
Endelig gik de.
«Jeg tror, studenten mener, at han vil gjøre kur
til dig,» sagde Else.
«Puh,» sagde Anne Katrine og blæste, «det kan
han spare sig.»
Saa syntes Else, det var en passende anledning til
at fortælle Anne Katrine om Christen Nygaards
guldhjerte.
«Liker du ham da,» sagde Anne Katrine.
Else vidste ikke rigtig, hvad hun gjorde.
«Da vilde jeg ikke have noget hjerte af ham
heller,» sagde Anne Katrine.
«Jeg fortalte det ikke til nogen hjemme heller,»
sagde Else grundende — «forresten tror jeg, at jeg
liker ham ogsaa.»
«Det gik vel an at tage det da,» mente Anne
Katrine, «men det er aldrig nogen gut, der har givet
mig et hjerte, saa jeg ved intet om det.»
Studenten og kadetten kom den næste formiddag
ogsaa. Else nød at blive anseet og betragtet som
voksen dame, og yndede meget at fortælle, at hun
var femten aar. Hun havde fyldt fjorten de dagene,
hun var hjemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
