Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
en saadan overvættes masse af lilliekonval vilde ingen
hjemme tro, at der fandtes i verden.
«Gid jeg kunde drukne i lilliekonval,» raabte
lille Else Beck.
Saa kom høisommeren med løv og blomster, med
prestekraver og blaaklokker udover de store jorder.
Moreltrærne havde blomstret som umaadelige buketter
mod den dybblaa himmel, og humlerne havde
summet oppe i trærne, som de var gale.
Der blev spist frokost paa verandaen, og drukket
kaffe i lysthuset ved det store stenbord, og
smaa-pigerne botaniserede med frøken Lybæk, og rev op
blomster i mængde; der laa store, visne hauger, som
Gurine feiede ud hver eneste dag.
Saa begyndte morellerne at blive modne.
Udenfor hver eneste liden stue langs veiene stod de gulrøde
sukkermoreller, og de store kjødmoreller og fristede.
Frøken Lybæk havde to moreltrær i sin have,
men frøken Olsvig havde høitidelig fredlyst dem, de
skulde bruges til supper i aarets løb.
Aa, de fæle Olsvigs sødsupper!
Paa Demmen bugnede de gamle, krogede trær
af bitte smaa, søde bær, men de maatte kjøbes, det
stod husjomfruen, frøken Ladgaard, for derborte. Det
hjalp lidet nok paa lysten, at tvillingerne havde med
sig store, skidne avispapir fyldte med klisne bær —
der maatte mer, meget mer til skulde alle de unge
munde hos frøken Lybæk faa nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
